Foredrag med Sami Saif | Kort & Dokumentar Filmskolen / IDfilm

FOREDRAG

Sami Saif fortæller om hans animerede dokumentarfilm om Tove Ditlevsen

TORSDAG 24. OKTOBER KL. 17

Kom og mød vores underviser Sami Saif og hør ham fortælle om hans film, som får premiere sidst på året: En animeret dokumentarfilm om Tove Ditlevsen. Efter foredraget kan man blive hængende til hygge og en snak med Sami, (med)kursister og andre film-interesserede.

Sami fortæller om tankerne bag filmen, og inviterer publikum ind i det kreative værksted, fra tanke til færdig film.

Hvorfor faldt valget på at lave en animationsfilm?
Hvordan gør man Tove Ditlevsen levende igen, i en tegnefilm, så publikum kommer helt tæt på hende?

I denne tid sidder tegnerne i Kødbyen og tegner løs. Musikken er komponeret og indspillet og Sami lader os kigge holdet over skuldrene og viser os nogle af filmens skitser og færdig-klippede animatics. En vanvittige proces, som består af omtrent 110.000 håndtegninger.

Filmen om Tove får premiere sidst på året.

HVORNÅR: Torsdag d. 24. oktober kl 17
HVOR: Kort & Dokumentar Filmskolen, Blomstervænget 52, 2800 Lyngby
TILMELDING: Senest Onsdag den 23. oktober

Foredraget koster ikke noget, men ved tilmelding siger du ja til at modtage vores nyhedsbrev.
I nyhedsbrevet deler vi viden og værktøjer om film- og TV-produktion, og du får gode tilbud og først besked om nye kurser.

Tilmelding (via mail)

Eller skriv til tilmelding@filmkurser.dk. Du kan læse vores privatlivspolitik om hvordan vi behandler dine data – og til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet med et enkelt klik.

Sami Saif er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole. Han har skabt flere prisvindende dokumentarer såsom “Family” (2001), “Dogville Confessions” (2003),  “Tommy” (2010) og “The Allians” 2017.

Dokumentaren “Tommy” om popstjernen Tommy Seebach, samlede hele Danmark foran tv-skærmen med sjældent set høje seertal for en dansk dokumentarfilm og udløste prisen ‘Årets tv-dokumentar’.