Foredrag med Kenneth Sorento – Kort & Dokumentar Filmskolen

FOREDRAG

Kenneth Sorento fortæller om ’Kampen om Grønland’. Den anmelderroste åbningsfilm fra årets CPH:DOX

ONSDAG 23. SEPTEMBER KL.17.00 – 18.30

Kom og mød vores underviser, instruktør og filmfotograf Kenneth Sorento, der fortæller om tilblivelsen af “Kampen om Grønland”. En film som har været 9 år undervejs og som skabt fornyet debat om Grønlands selvstændighed.

Dokumentarfilmen følger fire unge grønlandske aktivister, som på hver deres måde ønsker forandring i deres land, men er uenige om vejen frem. Igennem dem gives et unikt indblik i Grønland i en brydningstid, hvor øens fremtid er vigtigere end nogensinde. Filmen tager ikke stilling, men præsenterer forskellige holdninger og viser et andet Grønland, end det vi normalt hører om.

Bred anderkendelse
“Kampen om Grønland” var åbningsfilm på årets CPH:DOX, hvor den også var udtaget til hovedprisen. Siden har den spillet på en lang række festivaler og høstet adskillige roser i ind- og udland. Soundvenue kvitterede blandt andet med følgende: “Kampen om Grønland’ er et must-see og en tiltrængt og empatisk film om en konflikt, der berører alle danskere og grønlændere.”

Om Kenneth Sorento
Kenneth Sorento har over 20 års erfaring fra film og TV branchen og kaldes ofte ”den bedste VJ i Danmark”.

Som instruktør og filmfotograf har Kenneth blandt andet stået bag dokumentarfilm som På cykel til Kina(2001), Yego(2003) og Vinterbader(2004). Derudover så har han som sagt en store interesse for Arktis med produktioner somKlimatruslen i havet(2007), Turf War in No Mans Land(2009), Erobringstogt til Nordpolen(2013), Sådan måler man klimaforandringerne(2018) og Climates Frozen in Time(2019).

Kenneth er desuden fast underviser på Kort & Dokumentar Filmskolen.

“Jeg har i mange år haft en stor fascination af Grønland og Arktis.” forklarer Kenneth Sorento “Ideen til Kampen om Grønland opstod i 2011 da jeg var i gang med at forberede min deltagelse på en isbryderekspedition som filmfotograf.”

Kenneth uddyber “Det undrede mig at Danmark investerede et trecifret millionbeløb i at udvide Grønlands territorie, på trods af at ingen kunne være i tvivl om at et stort flertal i Grønland ønsker selvstændighed fra Danmark.”

Tilmeld dig nu – kun 45 pladser

Vi har længe set frem til Kenneths foredrag – og vælger at afholde det trods corona-situatonen. Derfor kan vi ikke lukke mere end 45 mennesker ind og tilmelding er nødvendig for ALLE – også jer der har jeres daglige gang på skolen.
Har du meldt dig til og bliver forhindret i at komme, beder vi dig melde afbud i god tid, så en anden kan få din plads.

Vi glæder os til at se dig.

HVORNÅR: Onsdag den 23. september kl. 17:00-18:30
HVOR: Kort & Dokumentar Filmskolen, v/ De Danske Filmstudier, Blomstervænget 52, 2800 Lyngby
TILMELDING: Da vi har et begrænset antal pladser pga. Corona bedes tilmelde dig per mail herunder. Er du allerede tilmeldt, men bliver forhindret bedes du melde afbud.

FOREDRAGETR ER GRATIS – MEN DER ER KUN ADGANG VED TILMELDING

Tilmelding (via mail)

Eller skriv til tilmelding@filmkurser.dk. Du kan læse vores privatlivspolitik om hvordan vi behandler dine data og afmelder dig nyhedsbrevet.