Det Danske Filmstudie

Kort & Dokumentarfilmskolen og IDfilm bor i grønne og charmerende omgivelser i Det Danske Filmstudie, tidligere ASA Film, i Kongens Lyngby – en af Danmarks ældste filmbyer.

Siden 1936 har filmbyens studier lagt scener til internationale storfilm som Åndernes Hus og Breaking the Waves og nogle af Danmarks største filmsuccesser som De Røde Heste, Far til fire, Zappa, Den Eneste Ene og En kort en lang.

Også flere danske tv-serier er optaget i de historiske scenerum bl.a. TV3s Nynne og senest TV 2s Greyzone.

Det Danske Filmstudie er et moderne filmstudie for film-, tv- og reklameproduktion, som, foruden Kort & Dokumentar filmskolen og IDfilm, også huser andre kreative virksomheder inden for bl.a. muisk, scenografi og postproduktion.

I 2018 og 2019 har Netflix-serien The Rain fast produktionsbase i Det Danske Filmstudie.