Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Manuskriptforfatter uddannelsen

Citat

“The enemy of art is the absence of limitations.”

Orson Welles

Manuskriptforfatter Uddannelsen

Information

Varighed: 17 uger

Mødetid: 9.30-15.30


kr. 29.800,-

Manuskriptforfatter uddannelsen

22.08.2016 - 16.12.2016

Uddannelsen er nu åben for tilmelding. Den afholdes fra 22. august til 16. december 2016

Hvis du har fortælling i blodet og har lyst til at udvikle din historie til det store lærred eller til tv-skærmen, så er Manuskriptforfatter uddannelsen det rigtige valg. For Manuskriptforfatter uddannelsen tilbyder dig at lære alt om at fortælle visuelt i formaterne: kort-, dokumentar- og spillefilm eller som tv-serie. Men bedst af alt: den hjælper dig til at opdage dine helt egne evner og måder at fortælle på.

Manuskriptforfatter uddannelsen sender dig ud på en opdagelsesrejse med afsæt i din egen idé og fra dit indgangsniveau. I løbet af de efterfølgende uger og måneder spækkes uddannelsen med viden om fortælleværktøjer, som du lidt efter lidt lærer at bruge. Her oplever vi ofte, at manuskriptforfatterne overraskes af, hvad de egentlig kan, og hvad deres personlige stil udvikler. Uddannelsen er også sjov og dannende på det personlige plan, for mens du arbejder med karakterernes psykologiske mønstre, opdager du sider af dig selv.

Efter fire måneder lover vi dig, at du har et gennemarbejdet, velskrevet manuskript.

FORTÆL I FILM OG TV

Film og tv er krævende medier. Vores opmærksomhed skal holdes fanget hele tiden. Din fortælling skal gå fremad. Vi tillader ingen omveje. En film er den nøgne historie. Uden omsvøb. Film og tv er de mest ubønhørlige, når det gælder fortællingen.

En roman kan tillade sig uddybninger og baggrund, som en film har meget svært ved uden at gå i stå. En artikel kan gå i detaljer, som en film ikke kan, uden at hæve belærende fingre og blive forklarende.

Hvis du kan tænke din historie som en film, så har du et skelet af et uforgængeligt materiale at holde dig til, der kan fortælle alt muligt andet og meget mere.

Har du først knækket måden at fortælle på, kan du skrive hvad som helst og til alle medier. Derfor er det så givende at lære at fortælle til film og tv.

FORTÆL MED MENNESKER

Din historie kan være alt mellem himmel og jord – fra den hårrejsende krimi til det klassiske drama. Et godt manuskript er først og fremmest en historie, der er godt fortalt – og det er jo ikke afhængigt af historiens tema eller genre. Der findes ikke rigtige eller forkerte historier. Men der findes rigtige og forkerte måder at fortælle på.

Filmmediet er eminent til at skabe præcise og detaljerede fortællinger om mennesker. Det stærkeste virkemiddel i alle former for film og tv er menneskeskæbner – og dem kender vi alle. Det skaber identifikation og genkendelse at undersøge, hvad vi mennesker begærer, frygter og drømmer om.

Hvis du vil kunne skrive et godt manuskript, skal du derfor lære at fortælle gennem mennesker. Du skal holde af dine hovedpersoner og respektere deres fjender. For jo stærkere karakterer dit manuskript har, jo bedre bliver det. Derfor har hovedmodulet fokus på at udvikle persongalleriet i dit manuskript til helstøbte karakterer.

Derudover vil vi kontinuerligt udforske forskellen på spænding og overraskelse, suspense & surprise og diskutere, hvad der tjener historien bedst. Du vil fx erfare, at overraskelsen ikke er så spændende, som mange tror – og at de første minutter af din film udgør de vigtigste øjeblikke til at anslå, hvad du har på hjerte.

HVEM ER UNDERVISERNE?

Underviserne har baggrund i mange års professionelt skrivearbejde med efterfølgende realiserede film og tv-serier. Denne store erfaring udmøntes ikke i, at uddannelsen bliver mere indviklet. Den bliver tværtimod skarpere, enklere og mere konkret.
Mogens Kløvedal er gennemgående konsulent på din skrivning.

HVEM KAN SØGE UDDANNELSEN?

Den eneste forudsætning for, at du kan deltage, er, at du kan lide at skrive og har lyst til at arbejde seriøst med forfatterhåndværket. Tidligere elever har været instruktører, skuespillere, tekstforfattere, akademikere, autodidakte og kommunikationsfolk, men også filmentusiaster og en del, som hidtil kun har skrevet til skrivebordsskuffen. De studerende kommer i alle aldre, med forskellige livserfaringer, uddannelses- og arbejdsbaggrunde. Vi har erfaring for, at forskelligheden beriger studiemiljøet og den gode vilje mellem de studerende.

ER DER HJEMMEARBEJDE?

Hvis undervisning og workshop skulle udfylde hele kurset, ville der slet ikke blive tid til at skrive. Derfor lægger vi skrivedage ind, hvor der er behov. Som regel bliver tirsdage og torsdage reserveret til skrivning, hjemme eller på skolen, som man foretrækker det.

Alle forfattere oplever tidspunkter i deres arbejdsproces, hvor de tøver og er usikre på, hvilken retning manuskriptet skal tage. Mens du følger Manuskriptforfatter uddannelsen, behøver du aldrig gå i stå. Løbende vil der være tæt kontakt med underviseren, så skriveriet er i konstant fremdrift. Workshop-formen, kombineret med underviserens scriptdoctor-funktion hjælper én ud af boksen, og skrivelysten vender hurtigt tilbage.

 

UDDANNELSENS FASER

DRAMATURGI BASIS

22 -26 august v/Jørgen Kastrup

Over den første uge udrulles hele den store filmdramaturgi. Vi lærer de fortællergreb at kende, som får historierne til at løfte sig og ser et utal af eksempler på det gennem filmcitater. Dramaets grundpiller er

  • Struktur
  • Idéudvikling
  • Plot
  • Set up og pay off’s
  • Karaktertegning
  • Fremdrift og dramatiske spørgsmål

Læs mere om modulet Dramaturgi basis

 

Idéudvikling, KARAKTERER, PLOT og synopsis

Fra 29. august –  v/Mogens Kløvedal

I den indledende skrivefase finder vi ind til kernen af den fortælling, du brænder for. Der hvor lysten driver værket.
I fællesskab  indkredser vi, hvad du har på hjerte.
Ofte vil du tage udgangspunkt i de hovedkarakterer, der indgår i din fortælling.
Hvad er deres bevæggrunde og mål, styrker og svagheder? Hvad kommer det til at betyde for historien? Hele forudsætningen for, at manuskriptet – og senere dialogerne – hænger sammen, er at have et sikkert greb om, hvem disse hovedkarakterer er.

En synopsis kommer ind nu. I denne fase er den et arbejdsredskab som sammenfatter din histories overordnede indhold og hændelsesforløb. En sådan synopsis modvirker, at du går i stå og garanterer, at du undervejs altid ved, hvilken retning din fortælling tager. Denne dramatiske ramme er et nyttigt kompas, hvis dit skrive-flow går i stå.

Inden synopsen er færdig, har du været vidt omkring; skrevet, slettet og byttet rundt for til slut at have fået din historie sat ind i en dramatisk tidsramme. Inden for den er de dilemmaer, der udfordrer hovedpersonen, på plads.  Der er styr på modstanderen og hovedpersonens udvikling, og du har et klart billede af en slutning, som forløser historiens præmis og måske overrasker.

Kun meget få forfattere kan skive på en sådan dramatisk skabelon alene, men helt uden struktur er du ikke sikker på at bringe din historie hjem.

At skrive manuskripter er derfor en vekselvirkning mellem skriveflow og dramaturgisk ramme.

Her er det, at din manuskriptkonsulent er vigtig.

Det næste praktiske skridt er at skrive et treatment, hvor du deler historien op i scener. Det er måske den  længste fase, hvor begivenheder og konkrete handlinger udvikles i en historie-ramme, hvor du beskriver scenernes indhold helt ind til benet. Opgaven at indkredse, finpudse og skille sig af med alle overflødige ord. Det er nu, der skal tænkes i en stram filmisk fortælleform. Manuskriptforfatterens fokus er at udvikle evnen til at vide, hvor lidt information beskueren kan nøjes med for at forstå handlingen.

Den sidste fase er at skrive scenerne ud, herunder skrive dialog. På uddannelsen lærer du, hvorledes en undertekst fungerer, og nu tager historien endelig form. Det er her, det store forarbejde belønnes.

Hele vejen vil Mogens Kløvedal som din mentor hjælpe dig med at skærpe din historie på baggrund af sine mange års erfaring som filmkonsulent, biografdirektør, dramachef og ikke mindst som manuskriptforfatter.

Ved Manuskriptforfatter uddannelsens afslutning ved du meget om opbygning af et filmmanuskript og er kommet ind i et skrive-flow, der vil have gjort det meget lettere for dig kan fortsætte på egen hånd.

Indlagt i uddannelsen ligger:

MANUSKRIPT-TEMAER

v/ Majse Garde Bergmann:

v/Dan Hoffmann:

 

SalgsPITCH – SKRIFTLIG og mundtlig

v/Mogens Kløvedal og Janet Spiegal
Det er først nær uddannelsens afslutning, at du har udviklet din personlige stil som manuskriptforfatter, at du – fordi du nu ved hvor dan din historie turneres – bliver i stand til overbevise andre om, at du har noget interessant på hjerte. I den virkelige verden står du over for at sælge dit manus til en producent. Det involverer udarbejdelsen af en meget kort skriftlig pitch, hvor du sammenfatter din historie enkelt og kort.

At udtrykke sig kort i form af en pitch, der fænger, er en særlig kunst med to elementer:

Den skriftlige, som udmønter sig i en præsentation  der fungerer som bilag ved en senere pitch-session for producere.
Den mundtlige, som har  at gøre med klar og enkel kommunikation og ens personlige fremtræden.

Til den sidste øver vi metoder og måder til at få bedre styr på nerverne og at styrke din personlige fremtræden, når du skal sælge dit værk.

PITCH PRÆSENTATIONEN

Din underviser vil ved uddannelsens afslutning pege dig videre til producere eller produktionsselskaber for at få realiseret dit manuskript. Det kan ske ved at arrangere individuelle møder i byen, eller ved at indbyde indbydes producere fra film- og tv-branchen til Kort & Dokumentar Filmskolen for at høre om dit manuskript-projekt. Begivenheden kan, og har tidligere resulteret i, at en forfatter har kunnet fortsætte sit arbejde i tilknytning til et produktionsselskab. Det er også sket, at options er blevet købt på en historie.