Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Online videoproducer (6 uger)

Citat

“People say I pay too much attention to the look of a movie but for God’s sake, I’m not producing a Radio 4 Play for Today, I’m making a movie that people are going to look at.”

Ridley Scott

Online videoproducer

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 42.000/52.500

Online videoproducer (6 uger)

04.02.2019 - 15.03.2019
Vil du have en intensiv og komplet oplæring i at producere film til nettet?

Så tilmeld dig vores populære 6-ugers kursusforløb  ‘Online videoproducer’, der er spækket med praktiske øvelser, som gør dig i stand til at tilrettelægge, producere og redigere dine egne online videoer. Kom i dybden med det korte format og få værktøjerne og overblikket, som gør dig stand til at lave online-produktioner, som skiller sig ud!

OBS: Alle kurser på forløbet kan også tages som enkeltkurser. Klik på det tilhørende link for at se mere om det enkelte kursus og pris.

Program for Online videoproducer

  • Uge 1: Videokamerakursus: Grundlæggende med Casper Joel eller Film på dit DSLR- eller DSLMkamera med Ketil Teisen (04.02.2019 – 08.02.2019)

    I uge 1 er der fokus på kamerateknik. Du vælger selv, hvilket kursus, du vil følge: ‘Videokamerakursus: Grundlæggende’ eller ‘Film på dit DSLR- eller DSLMkamera’. Begge kurser ledes af erfarne og professionelle fagfolk, som giver dig en grundig gennemgang af kameraets enkelte knapper og menupunkter under forskellige optageforhold. Gennem praktiske optageøvelser får du afprøvet teorien i praksis og får opbygget det fundament, som gør dig i stand til at optage sikkert. Læs mere om ‘Videokamerakursus: Grundlæggende’ her og ‘Film på dit DSLR- eller DSLMkamera’ her

    Uge 2: Kreativ lyssætning med Mogens Otte (11.02.2019 – 12.02.2019) og Lyd: Essentielt for din produktion med Jesper Siberg (13.02.2019 – 15.02.2019)

    Uge 2 byder på to tekniske kurser med fokus på lys og lyd.

    De første to dage lærer du at sætte lys med få midler, når Mogens Otte, med mere end 25 års erfaring som professionel belyser og reklamefotograf, gennemgår teori om både indendørs og udendørs lys og illustrerer teorien i praksis med forskellige lysopsætninger. Du afprøver løsninger på forskellige optagesituationer – og du får tips og tricks og konkrete værktøjer til at løse eventuelle udfordringer på dine egne produktioner. Læs mere om kurset her

    Ugens sidste tre dage er dedikeret til lyd i både produktionen og postproduktionen. Kurset ledes af sounddesigner og lydtekniker Jesper Siberg, som har over 25 års erfaring med lyd og derfor kender alle de udfordringer, du møder i arbejdet med lydsiden på dit projekt. Du lærer at lytte og gennem en række realistiske optagesituationer at optage på den til enhver tid smarteste måde. Du lærer også, hvordan du får lyden til at lykkes i postproduktionen, hvis dine optagelser, trods dit gode arbejde, ikke er helt perfekte. Læs mere om kurset her

  • Uge 3: Effektive online videoer: Fra idé til færdigt produkt med Casper Joel (18.02.2019 – 22.02.2019)

    Uge 3 byder på teoretisk viden om filmens dramaturgi og filmiske virkemidler. Underviseren Casper Joel har 15 års erfaring som tilrettelægger, fotograf og klipper af de super effektive og filmiske videoer til online-platformen. Nu hjælper han dig med at få opbygget eller udvidet din værktøjskasse, så du selv kan tilrettelægge, målrette og producere præcise film og kampagner til enhver online-platform. De to sidste dage afprøves teorien i praksis med din egen færdigproducerede film. Læs mere om kurset her

  • Uge 4: Effektive online videoer: Filmiske værktøjer til faglig formidling med Anders Graver (25.02.2019 – 01.03.2019

    Det behøver hverken være svært eller dyrt at producere i det korte format, men for at lykkes er den ufravigelige betingelse, at du – før du går i gang – finder ind til kernen af stoffet og træffer de rigtige kreative valg på baggrund af kendskab til mediet og målgruppen. Dette og meget mere får du styr på, når fotograf og producer Anders Graver gennemgår eksempler på løsning af forskellige formidlingsopgaver fx et videnskabeligt fagområde, en undervisningsvideo, en how-to-video og visuelle/poetiske videoer med et stærkt afsenderbudskab. Med praktiske øvelser bliver du trænet i at kommunikere dit komplicerede stof på en let, elegant og effektiv måde. Læs mere om kurset her

  • Uge 5: Final Cut Pro X: Grundlæggende med Egon Christensen, DaVinci Resolve 15: Grundlæggende med Wiebe van der Vliet eller Adobe Premiere Pro CC: Grundlæggende med Janus Vinther (04.03.2019 – 08.03.2019)

    I uge 5 bliver du introduceret til et redigeringsprogram. Du skal ved tilmelding til forløbet oplyse, hvilken software du vil arbejde med. På alle tre kurser introduceres du til brugerflade, værktøjer og workflow, så du har et grundlæggende kendskab til redigeringsprogrammet og ubesværet kan kaste dig ud i dine egne små klippeprojekter. Alle undervisere er professionelle klippere.

    Læs mere om Final Cut Pro X: Grundlæggende her

    Læs mere om DaVinci Resolve 15: Grundlæggende her

    Læs mere om Adobe Premiere Pro C: Grundlæggende her

  • Uge 6: Klippeworkshop: Online videoer med Casper Joel (11.03.2019 – 15.03.2019)

    Med styr på dit redigeringsprogram skal du nu sætte din nye viden i spil på klippeworkshoppen, som ledes af Casper Joel med 15 års erfaring som klipper, fotograf og tilrettelægger af online videoer i det korte format. Casper guider dig igennem den nødvendige teori og giver dig redskaber til at kunne identificere de forskellige klippeteknikker og vurdere, hvilke egner sig bedst til din korte film. Du lærer også at tage beslutning om klipningen for at kunne styre og tydeliggøre dit budskab i forhold til målgruppen. Du klipper i et for-produceret materiale med god mulighed for at vurdere den enkelte optagelses potentiale. Læs mere om kurset her

     

Output

Når du har gennemført ‘Online videoproducer’ har du været igennem alle det korte formats faser fra A-Z: Fra tilrettelæggelse henover produktion til postproduktion. Du har fået opbygget eller udvidet din værktøjskasse, så du til enhver tid kan planlægge og producere en film med et fantastisk resultat – kke mindst vil du være i stand til at navigere i uforudsete situationer på location. Du kan ubesværet kaste dig ud i egne filmprojekter uden ekstern hjælp!

Forudsætninger for deltagelse i ‘Online videoproducer’

Ingen.

Målgruppe

Fotografer, tilrettelæggere, journalister, videojournalister, presse- og kommunikationsfolk  m.fl, som arbejder eller skal til at arbejde med online videoer.

Mødetid
  • Man-tors: kl. 9.30 – 15.30
  • Fre: kl. 9.30 – 15.00
  • Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00
 Ret til ændringer i programmet forbeholdes