Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Motion Designer

Citat

Farvetemperaturen for sollys er 5500 Kelvin.

Information

Varighed: 25 dage

Mødetid: 9:30 - 15:30


Forplejning kan tilkøbes

kr. 25.200

Motion Designer

06.11.2017 - 08.12.2017

Dette kursusforløb er udarbejdet og afvikles i samarbejde med professionelle motion designere. Du kan derfor forvente et meget intensivt forløb, som klæder dig på til at kunne løse kommercielle opgaver i Adobe After Effects allerede ved miniuddannelsens afslutning.
Den bedste forudsætning for at få fuldt udbytte af mini-uddannelsen er at kende til brugen af Photoshop, Illustrator et klippeprogram.

PRODUCTION VALUE

I dag er en af de mest efterspurgte kompetencer på tværs af de visuelle medier Motion Designeren.
Som motion designer sætter du bevægelse i liv i design og grafiske fortællinger.
Hver dag ser vi resultatet af Motion designerens arbejde på TV, i biografen, i spil og på digitale medier, reklamer på tv i breakers, teasers, spots og trailers. Skærmgrafik bruges i titelsekvenser, som credits, i spil og som ren animation. Størsteparten af disse udtryk er skabt ved hjælp af det prisvindende programværktøj: Adobe After Effects CC. (AFX). Animationer fanger og fastholder folks opmærksomhed. De skærer ind til benet, når noget skal anskueliggøres visuelt. De fungerer som broer mellem programmer, eller de tilføjer effekter til produktionerne. De kan opdelt i forgrund, mellemgrund og baggrund skabe liv i stillbileder. De kan anvendes til opfindsomme universer skabt med green screen-teknik.
Keyframing er en del af pakken.

Motion Designeren er – i samarbejde med opgavestilleren – den udførende kraft og kan tilføre det visuelle udtryk production value.

HVEM HAR BRUG FOR MOTION DESIGN?

Miniuddannelsen til Motion Designer henvender sig til grafikere, klippere, kreative webfolk og frie fugle, der vil udforske skærmgrafik til internet, tv og animation.  Hvis du har bygget grafikelementer i Photoshop, vil du fx. se, hvordan de kan vækkes til live til en ny kontekst vha. AFX. Du vil også lære, hvordan du afmasker elementer i skærmbilleder og anvender dem kreativt. Den mest udbredte CGI (Computer-generated Imagery), bliver i dag skabt i AFX.

MINIUDDANNELSENS OPBYGNING

Miniuddannelsen til Motion Designer er opbygget af moduler, som for hver uge bliver mere avancerede med nye fagområder og færdigheder. Fra de første tre uger: henholdsvis Adobe After Effects: Grundlæggende og Adobe After Effects: Videregående og Adobe After Effects/Green Screen rykker vi videre til at gennemføre en produktion, hvor vi over to uger gennemfører vores projekt. Her er vi fremme ved at få hele det kreative potentiale i spil og skabe CGI efter behov og lyst.
Hver dag på uddannelsen udfolder vi nye rum, så du ved afslutningen er inspireret til at udfolde din personlige stil i softwaren.

Det er muligt at træde ind på de enkelte uger, hvis du fx. allerede har gennemført Adobe After Effects: Grundlæggende eller Videregående, eller er på niveau, der svarer til disse kurser. Her er det vigtigt at tale sammen for at indkredse dit indsgangsniveau med Kort & Dokumentar filmskolens tilbud. Skolen kan kontaktes på telefon 35 34 68 00 eller via mail: info@filmkurser.dk

PROGRAM

ADOBE AFTER EFFECTS : GRUNDLÆGGENDE

6.-10. nov. v/ Jonathan Lavik

Vi lægger ud med at præsentere de mest brugte funktionaliteter og lægger særlig vægt på ”keyframes”, da de er yderst essentielle for brugen af After Effects. Det bringer os hurtigt videre til at se på grundlæggende animationsteknikker.  Nøglebegreber vil være:

  • Programstruktur og brugergrænseflade
  • Arbejdsgang og vigtige genveje
  • Animations principper
  • Importmetoder og håndtering af materialer
  • Keyframing
  • Masker
  • Chromakeying
  • Lettere 3D kendskab og integration
  • Eksport og arkivering

 

ADOBE AFTER EFFECTS: VIDEREGÅENDE

13.-17. november v/Jesper Sebastian Frydenlund

Rejsen fortsætter ind i Adobe After Effects mere avancerede funktionalitet som bl. a. omfatter:

  • Advanceret Keyframing med Curve editor
  • Compositing
  • Expressions
  • Professionelle tricks til billedbearbejdning
  • Renderings principper og workflow
  • Samarbejde i et professionelt miljø
  • Afleveringsprocedurer
AFX OG GREENSCREEN

20.-24. november v/Jonathan Lavik

Green Screen teknik bruges i dag overalt. Fra helt enkle optagelser til web-tv til de ambitiøse reklame- eller fiktionsfilm hvor optagelser kombineres med kreative baggrunde og objekter. I denne uge planlægger og optager vi et materiale, som danner basis for modulets øvelser.
Programmet omfatter:

  • Chromakeying-principper på set
  • Retningslinier for at arbjede på set
  • Kamera- og formatforståelse til Chromakeying
  • Lyssætning
  • Brug af markers/trackers
  • Praktisk brug og forståelse for high end production kontra low end.
  • Hands-on med både high end-kamera, lys og low end + mid end-lys
  • Professionelle produktionstricks
PROJEKT-WORKSHOP

27. november – 8. december v/ Jonathan Lavik og Jesper Sebastian Frydenlund

De sidste 10 dage er helliget dit eget projekt, hvor alt, hvad du har lært, kan omsættes til produktion af et stykke motiongrafik til det formål, du vælger. Erfaringen fra tidligere hold er at variationen i udtryk er stor. Deltagerne udtrykker sig i hver deres individuelle stil.Et af dem kan du se i spalten th.

  • Opgave: alene eller parvis
  • Alt udstyr stilles til rådighed.
  • Idéudvikling og produktion
  • Mulighed for at prøve egen kræfter af med professionel supervision
  • Få professionelt projekt med hjem i bagagen klar til ens brug og portfolio

Ved uddannelsens slutning vil du have dit eget projekt og er nu gearet til at udføre nye projekter som motiongrafiker helt på egen hånd.

Som mentorer på det personlige projekt skiftes Jonathan og Jesper.