Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Motion Designer (2,5 uger)

Citat

Kunst er det man ikke kan. Hvis man kunne var det jo ingen kunst

Storm P.

Motion Designer

Information

Varighed: 13 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 25.000 ex./31.250 inkl.

Motion Designer (2,5 uger)

17.09.2018 - 03.10.2018

På Motion Designer-forløbet sætter du dine budskaber i bevægelse med animeret grafik. Og får dit arbejde set hver dag i tv, film, reklamer, spil m.m.

Motion Graphics er når man bruger grafik, videoklip og animationsteknik til at sætte  billeder i bevægelse – og størsteparten af disse udtryk er skabt ved hjælp af det prisvindende programværktøj Adobe After Effects.

På dette intensive kursusforløb får du en grundig indføring i programmets workflow. Du lærer om de relevante grundregler, stil- og trends, genrer og kreative processer, som gør dig i stand til at analysere og anvende metoder og praksis med henblik på produktion.

OBS: Alle kurser på forløbet kan også tages som enkeltkurser. Klik på det tilhørende link for at se mere om det enkelte kursus og pris.

PROGRAM FOR Motion designer

  • Uge 1: Adobe After Effects: Grundlæggende med Jens Willads Ullerup (17.09.2018 – 21.09.2018)

    Motion designer Jens Willads Ullerup introducerer dig til programmets workflow med vægt på praktiske og simple værktøjer og animationsøvelser, så du opnår forståelse for opbygningen af projekter. Læs mere om kurset her

  • Uge 2: Adobe After Effects: Videregående med Jesper Frydenlund (24.09.2018 – 28.09.2018) 

    Med dit grundlæggende kursus i bagagen (uge 1) er du nu klar til at fortsætte på et avanceret niveau. Sammen med motion designer Jesper Frydenlund udforsker du det animerede univers og får udvidet dine After Effects-kompetencer og dit kreative spillerum. Læs mere om kurset her

  • Uge 3: Green screen & tracking med Dennis B. Dalmark (01.10.2018 – 03.10.2018) 

    På dette kursus er der fokus på After Effects’ forskellige trackingteknikker, som i samarbejde med keying skaber den bedste og mest naturlige sammenhæng mellem optagelser i forgrunden og den virtuelle verden i baggrunden. Læs mere om kurset her

Output

Når du har gennemført kurset ‘Motion Designer’, er du i stand til at fortælle tankevækkende, begejstrende og inspirerende historier med Motion Graphics. Du har kendskab til de specifikke krav til formaterne på tv og andre skærmbaserede formater, og besidder nu nogle af de mest efterspurgte kompetencer på tværs af de visuelle medier.

Forudsætninger for deltagelse i Motion Designer 

Du skal have et grundlæggende kendskab til Adobe Photoshop eller Illustrator. Kendskab til et klippeprogram er ligeledes en fordel.

Målgruppe

Alle, som arbejder med eller ønsker at arbejde med 3D typografi og Motion Graphics i forbindelse med mediegrafisk produktion.

Mødetid
  • Man-tors: kl. 9.30 – 15.30
  • Fre: kl. 9.30 – 15.00
  • Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00
Ret til ændringer af programmet forbeholdes