Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Kortfilminstruktør (5 uger)

Citat

“The job of the artist is always to deepen the mystery”

Francis Bacon

Kortfilminstruktør

Information

Varighed: 5 uger

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 32.000/40.000

Kortfilminstruktør (5 uger)

17.09.2018 - 26.10.2018

Skal du til at instruere din egen kortfilm? Eller er du godt i gang og vil søge ind på anerkendte filmskoler? Så vil dette 5-ugers kursusforløb i instruktion være et stærkt værktøj på din rejse videre til en karriere som kortfilminstruktør.

Instruktør, producer og creative director – Dennis Dalmark – er vendt hjem fra Hollywood for at lede dette 5-ugers crash course, hvor han gennemgår instruktørens arbejdsgang og redskaber og deler ud af de tricks og teknikker, som de fleste instruktører i USA bruger i dag.

Forløbet afsluttes med et afgangsprojekt i form af en kortfilmscene med professionelle skuespillere, som du selv kommer til at instruere og kan tilføje din portfolio eller bruge som en scene i din egen kortfilm.

Vi gør opmærksom på, at hele eller dele af forløbets indhold kan at tages som enkeltkurser. Klik på det tilhørende link for at se mere om det enkelte kursus og pris.

Program for kortfilminstruktør

  • Uge 1: Kortfilminstruktør (17.09.2018 – 21.09.2018)

    I den første uge er der fokus på instruktørens virkemidler og værktøjer som tekst, subtekst, lys, lyd, musik, farver, klip, kamerabevægelser, positioner, m.m. og analyse af virkemidlerne igennem eksempler. Hvilke valg trækker kortfilminstruktøren? Hvorfor? Og hvordan virker de? Læs mere om kurset her

  • Uge 2: Præproduktion (24.09.2018 – 28.09.2018

    Hvilken scene vil du skyde? I din anden kursusuge idéudvikler og planlægger du dit afgangsprojekt. 

    • Præmis
    • Temaer
    • Scenens breakdown
    • Kameraplacering
    • Skuespillere
    • Scenens subtext
    • Visualisering af historien

     

  • Uge 3: Instruktørens arbejde med skuespillere (01.10.2018 – 05.10.2018) 

    Hvordan opnår du de bedste resultater som kortfilmsinstruktør? Det lærer du i denne uge, som kredser om om castingprocessen og samarbejdet mellem skuespillere og instruktør. Der er professionelle skuespillere tilknyttet undervisningen i denne uge. Læs mere om kurset her

  • Uge 4: Afgangsprojekt: Indspilning (08.10.2018 – 12.10.2018) 

    Det er tid til at indspille din egen scene til din kortfilm. Du skal caste en eller to skuespillere fra en udvalgt pulje. Dernæst skal du filme din scene. Vi filmer på skift, og når du ikke sidder i instruktørstolen, agerer du crew. 

    Efterårsferie (13.10.2018 – 21.10.2018)

    Du skal påregne hjemmeopgaver.

  • Uge 5: Afgangsprojekt: Postproduktion (22.10.2018 – 26.10.2018) 

    Den femte og sidste uge står i klipningens tegn. Først på ugen får du tips og tricks til det gode samarbejde med klipperen. Dennis Dalmark gennemgår, hvad klipperen lægger vægt på, klipperens tilgang til filmmaterialet og klippeprocessen. Sidst på ugen skal du selv klippe din scene med hjælp fra Dennis Dalmark. I løbet af ugen bliver du også introduceret til visual effects, som i dag udgør en stor del af postproduktionen. Du får indblik i forskellige teknikker, hvordan effekterne bliver brugt, og hvad du skal være opmærksom på under indspilningen for at opnå det bedste resultat for de effekter, som du vil tilføje filmen senere.

    På sidste kursusdag er der screening af din film, hvor du kan invitere dine medvirkende, familie og venner til at se dit arbejde og modtage dit diplom.

Output

Du har en dybere og bredere forståelse for instruktørens rolle, arbejde og de virkemidler, du kan bruge.

Forudsætninger for deltagelse i Kortfilminstruktør 

Kurset forudsætter et grundlæggende kendskab til dramaturgi, fotografering, Final Cut Pro X eller Adobe Premiere Pro. Har du brug for at blive opgraderet, tilbyder vi følgende 5-dages-kurser:

Målgruppe

Kurset er for dig, som skal til eller er godt i gang med at instruere din egen kortfilm og vil have professionel sparring.

Mødetid
  • Man-tors: kl. 9.30 – 15.30
  • Fre: kl. 9.30 – 15.00
  • Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00
 Ret til ændringer af programmet forbeholdes.