Hvad er kamera kvalitet? Hvordan holder jeg kvaliteten oppe gennem klipningens workflow. Hvad er bitrate, kompression, og hvordan holder jeg en god lyd gennem alle faser af klipningen. Hvilken Av teknik skal jeg vælge? Hvad er et godt billede? I en hvis forstand oplever selv erfarne film- og tvfolk sig som "dummies", i det øjeblik de skal går ud over deres vante workflow. Det er kun naturligt, da den tekniske udvikling i faget går stærkt.
Både som begynder og erfaren kan du derfor have glæde af dette kursus udi AV-teknik.
Der kan ske noget uventet: at teknikken driller eller at der et eller andet sted i produktions-processen fra optagelse til fremvisning går noget galt.
Problemet har en løsning, men i en overordnet viden du ikke har.
Hvis du kan se dig selv i denne beskrivelse, vil du have glæde af dette kursus, hvis mål er trin for trin at give dig forudsætninger for en bevidst kvalitetsstyring gennem hele videoprocessen:
Fra valg af format og optageudstyr over diverse importmuligheder i redigeringen, lettere colorgrading og lydarbejde til den afsluttende transkodning til eksempelvis DVD, Blu-Ray og internet.
KURSET OMFATTER:
- Gennemgang af videoformater, herunder PAL, NTSC og HD
- Kompressioner, lagringsmedier og tekniske fagudtryk.
- Praktisk demonstration af workfllows, herunder præsentation af forskelligt
udstyr og forskellige løsninger.
Desuden gennemgås:
Hvad er et godt billede, herunder justering af monitor.
Lydarbejde, herunder akustiske krav til redigeringsrum.
Authoring - sådan laves en DVD/BD-skive
Krav til TV-apparat, computerskærm og projektor, herunder korrekt justering, samt indretning af test- eler hjemmebiograf.
Der arbejdes bl.a. med følgende optageformater og -medier: DV, HDV, AVCHD, Sony SXS og Panasonic P2. Der arbejdes med klippesoftware fra Edius, Final Cut Pro og Avid.
Kurset forløber som en vekselvirkning mellem fremlæggelse af viden, praktisk præsentation, eksempler, gruppearbejde og især spørgsmål-svar.
Allerede inden kurset vil du kunne maile spørgsmål og emner her , du ønsker får en særlig behandling.
Forplejning kan tilkøbes for kr. 360,-
Finn Nesgaard er redaktør på fagbladet AVM, hvor han igennem mange år har fulgt og formidlet udviklingen i film- og tv-branchen. Han har tillige arbejdet med film og tv, bl.a. som freelancer på DR. Finn er mangeårigt medlem af den europæiske EISA priskomite.
|