Kort & Dokumentar Filmskolen

Lange Kurser

Det store filmmanuskript
Professionel dokumentarfilm
Det store filminstruktør kursus
Det store klippekursus

Kurser

Hold=hold
Individuel=individuel

Manuskript & tilrettelæggelse:

Manuskript workshop Hold-kursus
Dramaturgi basis Hold-kursus
Skriv en film Hold-kursus

Dokumentarfilm & tv:

Dokumentarfilmens dramaturgi Hold-kursus

Instruktion & produktion:

Fundraising kursus for kreative Hold-kursus
Filmmusik og klip Hold-kursus

Optageteknik:

Kamera masterclass Hold-kursus Individuel kursus
Film i naturen Hold-kursus
Videokamera kursus Hold-kursus
Kamera workshop Hold-kursus
Lyd & lys på location Hold-kursus

Klipning & postproduktion:

Filmisk klipning og musikklip Hold-kursus
Mac OS X intro kursus Hold-kursus
Pro Tools Hold-kursus
Soundtrack Pro Hold-kursus
Final Cut Pro intro Hold-kursus
Less is more Hold-kursus
Final Cut Pro avanceret Hold-kursus
Final Cut Pro masterclass Individuel kursus
Final Cut Pro for AVID klippere Hold-kursus
Avid for tilrettelæggere Hold-kursus
AVID udvidet Hold-kursus
AVID masterclass Hold-kursus Individuel kursus
Adobe After Effects intro Hold-kursus Individuel kursus
Adobe After Effects avanceret Hold-kursus Individuel kursus
Grading Hold-kursus

Internet & AV-teknik:

Formater & workflows for dummies Hold-kursus

Virksomhedskurser:

Storytelling Crash Course Hold-kursus
Producer din egen film Hold-kursus
Videokamera Crash Course Hold-kursus
Final Cut Pro 1 Hold-kursus
Final Cut Pro 2 Hold-kursus
Avid 1 Hold-kursus
Avid 2 Hold-kursus
Webfilm dramaturgi Hold-kursus

Professionel dokumentarfilm


Et dokumentarfilmkursus som svarer til en 4 måneders intensiv dokumentarfilmuddannelse. Som dokumentarfilminstruktør opbygger du gradvist hjørnestenene til at lave dokumentarfilm som professionel dokumentarist. Én mand, ét kamera-modellen. Et filmkursus hvor du bliver undervist af kendte dokumentarfilm instruktører, som har professionel erfaring i dokumentarfilm produktion. Dette dokumentärfilmkursus kan gøre dig til dokumentarfilm instruktør på 4 måneder
Du lærer på dette forløb, at beherske alle aspekter af dokumentarfilm produktion, og du demonstrere det i en afgangsfilm baseret på egen idé.
Uddannelsen strækker sig over fire intensive måneder, med en planlægning ned til dagligt program. Nogle moduler er åbne for søgning af TV-folk og dokumentarister udefra.

FORLØBET
Du lærer at beherske kamera, lys, lydoptagelse og klipning og du vedligeholder og styrker din optagestandard gennem hele forløbet. MEtoden er "én mand, ét kamera-modellen".

Men disse færdigheder står ikke alene.
De bringes ind i en historiefortællende sammenhæng ved at supplere med mange solide teoretiske moduler om dokumentaristens fortælleformer. Formålet er at bringe dine personlige evner i spil ved at idéudvikle og workshoppe det emne du vælger – for til sidst at realisere det i en form som skaber din egen dokumentarfilm.

For nogle vil den personlige film være en kunstfilm, en portrætfilm, en projektfilm, en antropologisk film, en historisk dokumentar, eller noget helt andet. Måske vil det blive en dummy, som giver dig klarhed til at søge finansiering til en længere film.

Alle har en historie, som fortjener at blive fortalt. Du vil opdage, at der er umådelig mange måder at lave interessante film på, og i denne proces vil du også opleve en personlig udvikling.




Maria Helsing fra dokumentarholdet har dokumenteret livet på plejehjemmet Lotte.

HVEM ER DELTAGERNE?
De der søger kurset, strækker sig fra gruppen af målbevidste unge, som ikke vil spilde tiden, til folk med livserfaring og arbejdsbaggrund, som nu bevidst vælger at træde ind i dette faglige felt.
Det kan være, at de allerede har en idé, som skal modnes. Det kan også være, at de allerede har prøvet kræfter med forskellige andre former for filmarbejde, eller er journalist, og har brug for at afprøve nye og andre metoder til at udvikle deres egen indfaldsvinkel til stoffet.

HVEM UNDERVISER?
Filmfolk med krediteringer underviser og guider dig igennem de vigtigste discipliner. De inspirerer og støtter dig også i udviklingen af din egen film.
Instruktør Rene Bo Hansen er din gennemgående filmcoach i udviklings- og optagefasen, jvf. CV nederst.

HVAD KAN JEG VED KURSETS SLUTNING?
Kurset udstyrer dig med en “værktøjskasse” af metoder. Du vil også have opnået at få en retning på, hvad det næste skridt er for at opfylde dine film-ambitioner.
Inden du forlader kurset har du klippet din egen dokumentarfilm og kan tage den videre på bånd og dvd.

Udbyttet af dit personlige filmprojekt vil afhænge af din motivation. Kurset lover, at du får den optimale viden og hjælp til at opnå dette formål.

Barti





Helle Krüger valgte på kurset at lave en dummy om dukken Barti og ikke mindst dens herre Alex, som altid er på farten med sin nærmeste ven.

KURSUSPLAN:

DET FILMISKE HÅNDVÆRK

FINAL CUT PRO d. 30. aug - d.3.sep.
Final Cut Pro er i dag det mest anvendte professionelle klippeprogram i Danmark, da det kombinerer et væld af muligheder, driftsikkerhed og enkelhed.
FCP manual

Dette modul vil gøre dig selvhjulpen på klipning bl. a. med en udleveret intro-manual til FCP, du kan tage med dig.

Stikord er: capture - almindelig og batch; organisér dit materiale i browseren, klip i timeline, trimning af klippene, anvendelsen af de forskellige værktøjer, import af lyd og lettere lydbehandling, DVE (digitale videoeffekter, - transitions), tekstning, import og brug af Photoshop-filer, eksport til bånd og fremstilling af en Quicktime-fil.

Kursets pensum er stort, men vi sætter en ære i at møde dig på det
Egon Christensenniveau, hvorfra du fagligt udvikler dig optimalt.





Egon Christensen har i mange år klippet programmer i Danmarks Radio. Nu er han freelance klipper og underviser.


VIDEOKAMERA BASIS d. 6. - d. 10 sep.
På dette modul lægger vi det visuelle fundament til gode optagelser.

optagesituation
Det drejer sig om at forstå basis-teknikken, lære at tænke visuelt og at tilegne sig gode optagestrategier.
Mange føler sig forvirrede af begreber som beskæring, blænde, dybdeskarphed, focus-plan, hvidbalance/farve temperatur, hvornår man skal bruge stativ osv.

Samtidigt med at teknikken skal være i orden, kræver gode optagelser
ordentlige kompositioner og en forståelse for at kommunikere visuelt.
Vi lærer begreber som 20,30 og 180 graders reglen samt bevægelsesretning.
Vi lærer forskellen på subjektiv og objektiv tilgang til optagelsen,
opdager "POV" og hvorfor der er noget som hedder connecting shot.

Teorien er ikke sværere end at du med en en let instruktion i kamerafunktioner koblet med en serie praktiske øvelser kan gøre dig til herre over kamera og optagemetoder.
Henrik KlochVed ugens slutning er du også hjemme i flere kameratyper og får din nysgerrighed stillet om de forskellige HD formater.

Henrik Rohde Kloch er udd. fotograf fra Viborg, Prisvinder på Nordisk Reklame festival og i dramakategori ved Prix da Nube, Modtager af Pressens pris
for Årets TV fotograf, nomineret ved Lions festival i Cannes.


STORYTELLING D. 13. og 14 september.
Dokumentarister har ofte et levebrød, hvor de veksler mellem at skabe kunstneriske filmgenrer og løse formidlingsopgaver fx. med ultrakorte webfilm. Formålet med disse to dage er at lære de tankegange, der ligger bag god virksomhedskommunikation i form af storytelling.

I løbet af de 2 dage kommer du igennem:

• Hvorfor fanger storytelling?
• Hvilke nøglebegreber får storytelling til at virke?
• Hvordan storyteller du rundt omkring i virksomheden
• Hvor i din organisation kan du konkret have glæde af storytelling?
• Hvordan realiserer du dit storytelling projekt på film eller Internet?

Per LisbergPå de to dage vekselvirker vi imellem teori, eksempler og små uforpligtende øvelser.
Du vil have særlig glæde af, at simulere din egen case til brug i øvelserne.



Underviser: Innovationskonsulent og filminstruktør Per Lisberg, bl.a. tidligere leder af CSCs nordiske innovationslaboratorium.

instruktion











FORMATER OG WORKFLOW FOR DUMMIES d. 15. - d. 17 september
Hvad er kamera kvalitet? Hvordan holder jeg kvaliteten oppe gennem klipningens workflow. Hvad er bitrate, kompression, og hvordan holder jeg en god lyd gennem alle faser af klipningen. Hvilken Av teknik skal jeg vælge? Hvad er et teknisk godt billede?
Med 3 dages modulet "workflow for dummies" tager vi en afstikker ud i av teknikken for at orientere os grundlæggende i de begreber du uundgåeligt vil støde på i produktionsprocessen. Målet er at du får en begrebsverden, som gør det lettere at forstå det tekniske felt og den digitale verden du opererer i.

Målet er trin for trin at give dig forudsætninger for en bevidst kvalitetsstyring gennem hele videoprocessen:
Fra valg af format og optageudstyr over diverse importmuligheder i redigeringen.

MODULET OMFATTER:
- Gennemgang af videoformater, herunder PAL, NTSC og HD
- Kompressioner, lagringsmedier og tekniske fagudtryk.
- Praktisk demonstration af workflows, herunder præsentation af forskelligt
udstyr og forskellige løsninger.

Desuden gennemgås:
Hvad er et godt billede, herunder justering af monitor.
Lydarbejde.
Krav til TV-apparat, computerskærm og projektor, herunder korrekt justering, samt indretning af test- eler hjemmebiograf.

Finn NesgaardKurset forløber som en vekselvirkning mellem fremlæggelse af viden, praktisk præsentation, eksempler, gruppearbejde. DEr bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og få svar.

Finn Nesgaard er redaktør på fagbladet AVM, hvor han igennem mange år har fulgt og formidlet udviklingen i film- og tv-branchen. Han har tillige arbejdet med film og tv, bl.a. som freelancer på DR. Finn er mangeårigt medlem af den europæiske EISA priskomite.

LYD OG LYS PÅ LOCATION d. 20. - d. 24. september
Godt anvendt lys og rigtig optaget lyd sparer dig for kvaler og tid i redigeringen.
Du får du en all-round, teoretisk og praktisk indføring i lyssætning til TV og film samt lydoptage-metoder i relation til optage situationen.

Jeppe OlesenDu præsenteres for lysets fysik, som forudsætning for at forholde dig til den praktiske side af lyssætningen. Sigtet er at nå langt med enkle midler både i forhold til at bruge det naturlige lys og iscenesætte en optagelse med lamper.
Vi lyssætter foran kameraet under forskellige betingelser, hvor du selv kontrollerer alt, fx. ved interviews og checker med det samme på monitorerne. Vi ser på de forskellige lampetyper og hvad filtre kan gøre for at styrke udtrykket.

Jeppe Olesen er udd. på TV-Skolen, har arbejdet på spille-, dokumentar-, afgangs-, kort- og novellefilm. Freelancer for Nordisk Film, Metronome, DR

Lydoptagelse i felten hører til et af de mest undervurderede områder. Mange opdager først i redigeringsfasen, hvor stor en rolle lyden spiller.
For at få god lyd med hjem, skal du både være fortrolig med lydteknikken, kende forskellige slags mikrofontypers karakteristik, kunne styre niveauAlex Pavlovicstillinger. og ikke mindst vælge den rigtige optagemetode til situationen.
Over to dages lydmodul bliver du teoretisk introduceret for grundlæggende lyd, men det du lærer kobles til praksis i en "hands on" form.
Så du får både øvelse og får skærpet din opmærksomhed for god og problemfri lyd, til glæde for den, der skal klippe materialet..

Lydunderviser Alex Pavlovic er tonemester fra Den Danske Filmskole samt SAE College London. Indspillet og lydbehandlet mange dokumentar-, fiktion- og reklamefilm. Fx. Omar Shargawis "Fra Haifa til Nørrebro", Martin Zandvliets "Applaus" samt reklamefilm for Cirtoen, You See, Sxo Bank m.fl.

FILMISK DOKUMENTARKLIPNING OG MUSIKKLIP d. 27. september. - d. 1. oktober
Denne uge fordeler sig på tre dage om dokumentarklipning og to dage om filmkomposition, klip og musik.

D. 27.- 29. september v/Dan Hoffmann
Alle billedforløb fortæller en historie. Hvor god denne historie er, afhænger af måden, hvorpå den bliver fortalt og her spiller klipperens forståelse af sine redskaber en afgørende rolle.

Klipperen skal beherske sin filmsproglige grammatik. Men derudover kan klippeprocessen tage et utal af retninger, især når det gælder dokumentarfilm. For i højere grad end nogen anden genre bliver dokumentarfilm til i klipningen, som tilbyder og frister med at dreje historien i bestemte retninger.

Hvilke overvejelser ligger bag klipningens beslutninger og hvilken fortælling opstår hos tilskueren i skæringen mellem to indstillinger?
Vi skal se på hvordan forskellige dokumentarister har valgt at skabe deres særlige historie ved klippebordet.

Kurset omfatter en metodisk gennemgang af klipningens mange virkemidler med en praktisk indfaldsvinkel som gør det muligt at bruge metoderne umidelbart efter kurset.
"Read over your compositions, and wherever you meet with a passage which you think is particularly fine, strike it out", Dr. Samuel Johnson (1707 - 1784)

D. 30 sep. - 1. oktober v/ Martin Fabricius
Martin_FabriciusTorsdag og fredag er teoretiske dage, hvor Martin fortæller om filmmusik for klippere.
Der er ingen tvivl om, at det vigtigste i enhver film er den gode historie. Men hvordan kan man bruge musikken til at fortælle sin historie endnu bedre?
Ved hjælp af filmklip og praktiske eksempler afdækker vi filmmusikkens magi, så du kan bruge den som en aktiv medspiller allerede i klippefasen.

På større produktioner arbejder en musikeditør parallelt med klipperen på at skabe et midlertidigt musikspor, såkaldt maskemusik. I den virkelige verden er det ofte klipperen selv der må lave dette spor. Vi ser på, hvilke værktøjer musikeditøren bruger og hvordan du selv kan gøre det samme arbejde.

Vi gennemgår:

- Filmmusikkens funktioner
- Valg af musik
- Klipning af musik
- Syncronisation af musik og film
- Klip til et klicktrack eller en sang
- Samarbejdet med en komponist/musikeditør og klipper
- Frikøb af rettigheder i det tilfælde at instruktøren forelsker sig i din maskemusik.

Martin Fabricius er uddannet filmkomponist og vibrafonist. Udd. fra Berklee College of Music. Skrevet og prod. musik til DR1, TV2, DK4 og Canal+. Production Manager for Chic Corea. New England Philharmonic Orchestra, rock og jazz.

DOKUMENTARENS DRAMATURGI d. 4. - d. 8. oktober
Dokumentaren er en genre der lægger sig midt imellem journalistik og drama. På den ene side bør den relatere til aktuelle begivenheder. På den anden side har den form som en fortælling med en begyndelse, midte og slutning, hvor det menneskelige drama bliver centralt, bliver kommenteret og måske endda poetisk.
Når man skaber fortællinger med udgangspunkt i virkeligheden, kræver det en særlig dramaturgi- og fortælletekniker. Arbejdet er større og tilsyneladende mere uigennemskueligt end fiktion.

Stoffet skal struktureres på en måde der gør det fortællende i stedet for forklarende. Fortællingen skal graves frem fra historien. At skelne imellem de to ting bliver afgørende. Problemer vil opstå imellem fortællingens greb og fortællingens personer.

Dan HoffmannDenne uge omhandler hovedprincipperne for den dokumentariske fortælling og det udmønter sig i konkrete, brugbare teknikker. Teknikker, hvis formål er at finde historien, strukturere den og afrunde den. Vi introduceres til både det aktive, det passive plot, multiplottet og miniplottet og vi lærer at strukturere vores materiale.

Undervisningen foregår via eksempler, teori og små opgaver hentet fra det virkelige liv.

Deltagernes ege idé til udvikling af dokumentarfilm vil sidst på modulet blive workshppet på baggrund af de præsenterede teorier.

Dan Hoffmann er dramaturg og filminstruktør fra NYU New York & og FAMU Prag. Scriptdoctor og forfatter af kort-, reklame- og spillefilm.

KAMERA WORKSHOP d. 11. - d. 15. okt.
Når du skal lave din egen film kan du ikke styrke dine optagefærdigheder nok.

Simon Plum på optagelseDu skal være helt fortrolig med dit kamera og samtidig have sans for at indramme din historie med gode billeder.

De evner styrker her, hvor vægten ligger på at lære dig at operere dit kamera med større sikkerhed i forhold til forskellige klassiske situationer og motiver.


Du lærer det ved at blive ført igennem en serie kameratekniske øvelser og ved i praksis at afprøve dækningsstrategier. Det gælder fx ved begivenheder du ikke kan styre, i nyhedsreportager, ved dokumentationer af arbejde, dokumentariske sekvenser, kulturindslag osv.
Selv klassiske og kontrollerede interviewsituationer kan du lære at optage, så de udtrykker mere.

Vi retter også blikket mod at udvælge visuelt udfordrende motiver. Vi lader os inspirere af andres eksempler, men især træner vi med vores egne indstillinger og afprøver i form af korte billedmontage om billedgrammatikken og æsetikken holder, når der skal klippes.

Undervisningen har især vægt på de praktiske øvelser med supervision og gennemsyn. Og stadig flere øvelser og mere evaluering, for kameraarbejde er også et spørgsmål om at styrke dagsformen. Teori med cases og eksempler kommer ind i den udstrækning, den kan inspirere og omsættes direkte til praksis.

Vi stopper ikke før den grundlæggende rutine er på plads og optagelserne
demonstrerer din evne til at skabe gode og personlige billeder ved hjælp af perspektiv, bevægelse, forhåndenværende lys og enkle lyskilder.

Simon Plum er udd. filmfotograf på Den Danske Filmskole. Har producent -, producer - og instruktørerfaring. Har senest bl.a. fotograferet ”Tin Tin et Moi”, ”Gasolin’”, ”Den Hemmelige Smerte”, ”Så Kort og Mærkeligt Livet er” og ”Burma VJ – reporting from a closed country”. Tidl. formand for Dansk Filmfotografforbund.

UDVIKLINGSMODUELET d. 18. okt. - d. 12. nov.
Efter at det almene filmgrundlag er indlært er det på tide at udvikle din personlige film, hvor du kan trække på det du nu kan.

Omvendt er udviklingsmodulet en hel ny start for det handler nu om at prøve dokumentarfilmproduktion på sin egen krop. Undervisernes opgave er at hjælpe dig med at få hold på din idé, dit materiale og det der kan udvikle sig til din personlige filmstil.

Vi vil gennemgå forskellige dokumentar-strategier og arbejdsmetoder og se hvor din passer ind. Undersøge hvilke virkemidler de forskellige dokumentargenrer bruger, se hvordan du måske kan inspires til din film og diskutere hvor de etiske grænser går, når du arbejder med virkeligheden som råmateriale.

Udviklingen af dit eget filmprojekt bliver understøttet af undervisningsoplæg i klasselokalet og individuel vejledning. Med praktiske øvelser vil vi imødegå de problemer, som du løber ind i med netop dit projekt og introducere dig for nogle af de løsningsmodeller, som typisk anvendes indenfor genren.

Ved slutningen af dette modul vil du ikke blot have formuleret en konceptbeskrivelse, men også have lagt en produktionsplan, så du er klar til at lave din lille dokumentar.

OPTAGELSE fra d. 1. - d. 26. november
Over tre uger optager du. Hen ad vejen har du mulighed for konsultationer med underviser.

TennaNatasha Andersen dokumentrede det japanske Cosplay fænomen. I en scene klæder to piger sig ud og optræder som tegneseriefigurer på vej mod verdensmesterskabet i Japan.





KLIPNING d.29. nov. - d. 17. dec.
Her klipper du din film med både supervision og teknisk support.

Rene Bo HansenFilminstruktør René Bo Hansen vil være gennemgående udvikler og konsulent på deltagernes egne filmprojekter. René er specialist i én-mands produktioner. Han har arbejdet bredt over genrerne: Fiktion, klassisk dokumentarisme, journalistiske programmer, serier og drama. Flere prisvindende film, sidst spillefilmen Eagle Hunter's Son med premiere ved Berlinalen og vist ved ca 40 store internationale filmfestivaller.

Referencer:

Jens SchriverRené har været fantastisk på alle fronter. Hvis man giver 100% så giver han 150% igen, han har været generøs med viden, tips og tid. Alt i alt er det et af de bedste kurser, hvis ikke det bedste, jeg har taget i mit liv. Anbefales og er 100% pengene værd. - direktør Jens Schriver


Katarina BobergKan man gå från ord till bildå Efter tjugo år i reklambranschen lockade det dokumentära filmberättandet. Nyfiken på om mina kunskaper som copywriter kunde vara en tillgång, sökte jag en utbildning med pedagoger som samtidigt var professionella filmarbetare. Därför var det självklart att vända sig över sundet. Dette kurs gav mig både praktisk och teoretisk kunskap, inte minst inom filmisk dramaturgi. Men också en förståelse för hela utvecklingsprocessen och så klart massor av inspiration.
Som en direkt följd av min idéutveckling under kursen är jag idag mitt uppe i att förverkliga ett dokumentärfilmsprojekt delfinansierat av Filminstitutet i Sverige och Sveriges Television. - copywriter & manusförfattare Katarina Boberg

Underviser Varighed Mødetid Pris Dato
Rene Bo Hansen m.fl. 16 uger 9:30 - 15:30 39840 30.08.2010-17.12.2010
Kort & Dokumentar Filmskolen     Blomstervænget 52     2800 Kgs. Lyngby     Telefon: 35 34 68 00     info@filmkurser.dk