Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Virkemidler til Webfilm

Citat

Kunst er det man ikke kan. Hvis man kunne var det jo ingen kunst

Storm P.

Virkemidler til webfilm

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9:30 - 15:30


kr. 8.500,-

Virkemidler til Webfilm

20.02.2017 - 24.02.2017

At producere webfilm er umiddelbart let, men kræver mere end de fleste venter. For en webfilm lever sit korte liv på hårde vilkår. På et øjeblik skal den kunne fange og fastholde interessen hos et kræsent publikum. Indfrier den det ikke, hopper seeren af.

Hvis du selv vil producere webfilm har du glæde af at forstå det helt særlige ved slagsen og vide hvordan en kort historie skal skæres, for at fange folks interesse og ramme plet første gang.

Den udfordring formidler dette intensive kursus – teoretisk og praktisk.

PROGRAM

På førstedagen indkredser vi, hvad kernen i enhver webfilm er, ud fra et stort bagkatalog af eksempler. Fx ser vi på hvornår er talking heads” en katastrofe eller omvendt: hvornår det er den eneste rigtige måde at kommunikere på. Vi ser på hvorfor personaleportrættet er ligegyldigt og hvornår det engagerer.
Vi ser på hvornår filmen sælger budskabet og hvornår det har den stik modsatte effekt?

På dag to er vi klar til selv at udvikle 3-4 meget forskellige slags webfilm.I workshopform gennemgår vi succeskriterier og indkredser, hvad der kræver særlig opmærksomhed. Vi ser hvordan den visuelle form kan hjælpe med at fortælle skarpt og stramt. Vi ser, hvad der kan skabe nysgerrighed og fremdrift og hvordan filmen slutning er afgørende.

Endelig afprøver vi, hvordan vi kan bruge storyboards til at få et overblik over filmens samlede udtryk?

De sidste tre kursusdage er afsat til at indøve de filmiske virkemidler i praksis. Fra optagelse til klipning.
Her udfolder vi teorien i praksis gennem en række konkrete kamera- og klippeøvelser. Det er her vi oplever konsekvensen af de beslutninger vi traf i udviklingen af vores film. Vi vil se, hvordan vi kan ændre fortællingen gennem de nye muligheder, der opstår i redigeringen og afprøve, hvordan vi skærper eller svækker vores budskab via en række bevidste valg og fravalg i klippefasen.

Den praktiske del af kurset forudsætter at du har et lettere kendskab til kamera og simpel klipning fx i Final Cut Pro X eller Adobe Premiere Pro

Vi gennemfører hele processen på elementer af mindst 3 slags film:

  1. Præsentationsfilmen/virksomhedsportrættet
  2. Facebook-spottet/teaseren
  3. Micro-dokumentaren

AT PRODUCERE ER AT VÆLGE

Gennem hele forløbet øver vi i at beslutte bevidst, for det at instruere webfilm, er at træffe valg. Igennem produktionsprocessen står instruktøren overfor beslutninger: Valg af idé, dramatisk handling og stil. Valg ang. lys, lyd, billedudsnit, tempo, timing, klipning osv. Disse kreative valg styrer dine seeres videre færd på nettet. Skal de købe dit produkt? Skal de lære noget? Skal de underholdes, tænke – eller begge dele?

Efter en hel uges oplæring i webfilmens tankegang og praktiske virkemidler vil du gå til din næste produktion med helt andre øjne.

Du er velkommen til at medbringe egne webfilm-idéer til at få vendt på kurset.

For nybegynderen vil dette kursus være en fordel: Webfilmens A-Z

Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine.

*Dette kursus kan for medlemmer af Dansk Journalistforbund evt. søges med PU-støtte igennem Mediernes Efteruddannelse. Tilmelding med PU-støtte skal søges over dette link.