Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Videokamera : Grundlæggende

Citat

“Alfred Hitchcock once told me, when I was analyzing a lot of things about his pictures, ‘Clint, you must remember, it’s only a movie”

Clint Eastwood

Videokamera grundlæggende

Casper Joel

Filminstruktør & skuespiller

Vis underviserprofil

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9:30 - 15:30


kr. 8.500,-

Videokamera : Grundlæggende

30.10.2017 - 03.11.2017

Bliv herre over dine egne optagelser

Dette er kursus til dig, som vil optage med mere end autofunktionen på dit kamera.

Filminstruktør Casper Joel gennemgår videokameraets grundlæggende funktioner, så du kan betjene det manuelt, for det er først her, du bliver herre over dine egne optagelser.

I løbet af kurset får du en grundig gennemgang af, hvad kameraets enkelte knapper og menupunkter kan under forskellige optageforhold. Derudover vil du igennem praktiske optageøvelser med løbende evaluering få kendskab til, hvilken rolle kameraet har som følelsesmæssigt virkemiddel i den film, du optager/ gerne vil optage.

Program:

  • Fokus, blænde og hvidbalance-indstillinger
  • Brændvidder og billedeudsnit
  • Menupunkter / forindstillinger
  • ISO, blænde og lukkertid – hvordan spiller det sammen?
  • Hvordan fortæller jeg i tid?
  • Dækningsstrategier: Framing, kamerabevægelser og vinkler
  • Bliv fortrolig med 180 graders reglen
  • Rum & perspektiv: Forholdet mellem forgrund, mellemgrund og baggrund
  • Hvilken optageteknik skal jeg bruge til reportage, dokumentarfilm m.m.?
  • De æstetiske valg: Lyset, farverne og motivet
  • Optagelse med henblik på redigering, herunder storyboard skitser

Med en serie praktiske øvelser både i og ude af huset opbygger ‘Videokamera: Grundlæggende’ det fundament, som gør dig i stand til at filme mere sikkert.

Du er velkommen til at medbringe dit eget kamera, som også gerne må være et DSLR, eller du kan vælge at bruge filmskolens prosumer- og professionelle kameraer.

Mødetid: Alle kursusdage kl. 9.30 -15.30.

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.

*Dette kursus kan for medlemmer af Dansk Journalistforbund evt. søges med PU-støtte igennem Mediernes Efteruddannelse. Tilmelding med PU-støtte kan ske over dette link.