Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Videokamera grundlæggende: Fuld kontrol over dit kamera

Citat

“You shouldn’t dream your film, you should make it!”

Steven Spielberg

Videokamera

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 9.600 ex./12.000 inkl.

Videokamera grundlæggende: Fuld kontrol over dit kamera

29.10.2018 - 02.11.2018
Vil du have fuld kontrol over dit videokamera, så du kan bruge det effektivt til at formidle med?

På det intense kursus ‘Videokamera grundlæggende: Fuld kontrol over dit kamera’ giver filminstruktør og fotograf Casper Joel Nielsen dig en grundig gennemgang af, hvad kameraets enkelte knapper og menupunkter kan under forskellige optageforhold, og gennem praktiske optageøvelser får du afprøvet teorien i praksis.

Med løbende evaluering får du også kendskab til, hvilken rolle kameraet har som følelsesmæssigt virkemiddel i din optagelse. Sidst, men ikke mindst tager kurset fat i årsagen til at arbejde med kameraet: Historien!

OBS: Kurset kan også tages som en del af vores 7-ugers kursusforløb ‘Online videoinstruktør’ fra oktober til december. Læs mere om kursusforløbet her

Program for Videokamera grundlæggende: Fuld kontrol over dit kamera
  • Fortæl en historie!
  • Fokus, blænde og hvidbalance-indstillinger
  • Brændvidder og billedeudsnit
  • Menupunkter / forindstillinger
  • ISO, blænde og lukkertid – hvordan spiller det sammen?
  • Hvordan fortæller jeg i tid?
  • Dækningsstrategier: Framing, kamerabevægelser og vinkler
  • 180 graders reglen
  • Rum & perspektiv: Forholdet mellem forgrund, mellemgrund og baggrund
  • Optageteknikker: Reportage, dokumentarfilm m.m.
  • De æstetiske valg: Lys, farver og motiv
  • Optagelse med henblik på redigering, herunder storyboard
Output

Med en serie praktiske øvelser opbygger kurset det fundament, som gør dig i stand til at optage sikkert. Når du forlader kurset har du teoretisk og praktisk viden om kameraets funktioner og kreative muligheder, ligesom du har tilegnet dig grundlæggende fotografisk viden.

Forudsætninger for deltagelse i Videokamera grundlæggende: Fuld kontrol over dit kamera

Ingen.
Kurset giver dig adgang til relevant optageudstyr. Hvis du ønsker det, er du velkommen til at medbringe dit eget kamera – og det må også gerne være et DSLR eller DSLM.

Målgruppe

Alle, der har brug for grundlæggende viden om videokameraets tekniske og kreative muligheder. Relevant for begyndere og let øvede.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.