Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

TV: Redaktionsledelse

Citat

“You shouldn’t dream your film, you should make it!”

Steven Spielberg

Redaktionsledelse

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 9.600 ex./12.000 inkl.

TV: Redaktionsledelse

03.09.2018 - 07.09.2018
Vil du lære at navigere i rollen som redaktionschef på en tv-produktion?

Så tag på kurset ‘TV: Redaktionsledelse’ med den erfarne redaktionschef og producent Tijana Paludan Duus, som giver dig indsigt i jobbet at lede en tv-redaktion, som kræver solid forståelse for tv som produktions- og fortælleform og et dygtigt personligt lederskab.

Som redaktionschef er det dit ansvar at prioritere mellem daglige arbejdsopgaver for redaktionen og kommunikere med både tv-redaktører og producenter for at sikre, at de kreative ambitioner for tv-programmet bliver ført sikkert ud i livet. Du har også ansvaret for at lede dine medarbejdere, så de er motiverede for at arbejde og får udviklet deres kompetencer.

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg om ledelse, organisation og forretningsforståelse og diskussion, erfaringsudveksling og konkrete øvelser.

Program for TV: Redaktionsledelse
  • At være redaktionschef – lederens ansvar, arbejdsopgaver og god ledelse
  • Udvikling af dit personlige lederskab (personlige værdier og kompetencer)
  • At lede opad til dine chefer og kunder og at lede nedad til din medarbejdere
  • Forretningsforståelse: Produktionsmiljøets og tv-stationernes krav og ønsker
  • Et godt arbejdsmiljø og hvordan god ledelse kan bidrage positivt
  • Mødestruktur og prioriteringer i hverdagen
  • Feedback – frivillig og nødvendig
  • SMARTE mål og at arbejde med dem
  • Produktionsplaner, tidsstyring og prioritering
  • Deadlines og håndtering af pres
Output

Du har et indgående kendskab til at lede en tv-redaktion og har udviklet dit personlige lederskab. Du er i stand til at identificere dine styrker og udfordringer og har konkrete værktøjer til at være på forkant med de fleste opgaver og udfordringer frem for at skulle slukke ildebrande.

Forudsætninger for deltagelse i Redaktionsledelse

Ingen.

Målgruppe

Nuværende og kommende journalister, tilrettelæggere m.fl. som vil lede en tv-produktion.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.