Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Producer din egen podcast

Citat

“The enemy of art is the absence of limitations.”

Orson Welles

Producer din egen podcast

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


9.600 kr.

Producer din egen podcast

08.10.2018 - 23.10.2018
Vil du lære at producere din egen podcast?

Så tilmeld dig det praktiske kursus ‘Producer din egen podcast’ med journalist Pernille Bøggild, som bl.a. har produceret til P1s Orientering og har lavet reportager, montager og radiodokumentarer til DR. 

Pernille giver dig redskaberne til at producere din egen podcast og tager dig med på en rejse, hvor du bruger virkeligheden som grundstof til at optage lydbilleder og interviews. 

Efter tre dages træning i optageteknik og interview samt hjælp til at udvikle dit podcast-koncept arbejder du alene i tre uger* med optagelse af din podcast. Efterfølgende kommer du tilbage i to dage, hvor du får Pernilles
professionelle feedback og tips til, hvordan du får din podcast ud til lytterne.

Program for Producer din egen podcast
  • Podcast som medie – et medie med mange ansigter
  • Hvordan opfatter hjernen lyd?
  • Hvad er karakteristisk for en lydfortælling, og hvordan skaber du den selv?
  • Den levende, personlige fortælling (vi lytter til de bedste eksempler)
  • Idé og feedback på din idé
  • Udvikling af din idé gennem et wringer-check: Tjek af sensitivitet, heart-beat og måling af value-factor i forhold til målgruppe og marked
  • Interviewet – og hvordan du forbereder det (redskaber der matcher dine behov)
  • Introduktion til mikrofon, håndrecorder og lydklippeprogrammet Hindenburg
  • Klipning af din udsendelse under supervision, lytning og feedback
  • Udvikling af koncept for din podcast og udgivelse
Output

Du kan udvikle og klippe en monteret radioudsendelse eller podcast – og du har produceret hele eller dele af din egen podcast.

Forudsætninger for deltagelse i Producer din egen podcast

Du skal medbringe din egen idé til en podcast, du gerne vil lave eller elementer fra en podcast, du er gået i stå med og vil have inspiration til.
*Kurset afbrydes af ferie, hvor du skal påregne hjemmearbejde.

Målgruppe

Kurset henvender sig både til nybegyndere og øvede fagfolk, der savner inspiration og fagligt input til professionel. 

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.

Mødetid

Man-tors: kl. 9.30 – 15.30.
Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- Og Tv-Arbejderforeningen, FAF, kan du søge støtte via hovedmail: faf@filmtv.dk.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.