Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Præsenter din idé med den perfekte pitch

Citat

“Drama is life with the dull bits cut out.”

Alfred Hitchcock

Pitch

Information

Varighed: 1 dag

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 3.000 ex./3.750 inkl.

Præsenter din idé med den perfekte pitch

26.06.2019 - 26.06.2019
Vil du lære at sælge dig selv og din idé? 

Så tilmeld dig dette intensive 1-dags-kursus i pitch-teknik, hvor du lærer, hvordan du udvikler og præsenterer din idéer kort, klart og kuldegysningsskabende.

Du har sikkert masser gode idéer. Men hvis de skal realiseres, så skal du kunne præsentere dem for andre, så de også bliver overbevist om, hvor gode dine idéer er. Det er præcis det, som pitching går ud på.

Underviseren er Nicolai Würtz, der til daglig er udviklingschef for fakta-programmer på Nordisk Film TV og som selv er en meget erfaren programudvikler og -pitcher. Han vil med masser af eksempler og erfaringer – og lidt teori fra retorikkens verden – give konkrete råd til den perfekte pitch af din idé.

Du får eksempler på, hvordan andre har gjort, og du kommer selv til at arbejde med, hvad du skal gøre for at få dine idéer videre.

Program for Præsenter din idé med den perfekte pitch
  • Få hjælp til at komme ind til kernen af din idé
  • Find ud af, hvornår idéen er klar til at blive præsenteret
  • Identificér din målgruppe: Hvem skal du pitche?
  • Få styr på alle hjælpemidlerne til den gode pitch
  • Find ud af, hvordan du skal pitche din idé
  • Og lær at sælge dig selv samtidig med at du sælger din idé
Output

Efter kurset vil du vide præcist, hvad der skal til for at sælge din idé.

Og du vil forhåbentlig have fået mod på at gøre det!

Forudsætninger for deltagelse i Præsenter din idé med den perfekte pitch

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage på kurset, men det forventes, at du medbringer en idé, som du gerne vil arbejde med.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der gerne vil blive bedre til at formidle og sælge idéer. Eksemplerne på kurset tager udgangspunkt i, hvordan man pitcher tv-idéer, men grafikere, fotografer, skrivende journalister og kommunikationsfolk har også tidligere deltaget med stort udbytte.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes