Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Posttilrettelægger-jobbet

Citat

“The job of the artist is always to deepen the mystery”

Francis Bacon

Posttilrettelæggerjobbet

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9:30 - 15:30


kr. 8.500

Posttilrettelægger-jobbet

21.11.2016 - 25.11.2016

Det posttilrettelæggerens job at få historien på plads.

I dag tager mange tv-programmer form undervejs. I redigeringsfasen – efter konceptudvikling, research og optagelser – er det posttilrettelæggerens job at få historien på plads.  Her handler det om at tage sine forskellige greb i brug i overensstemmelse med tv-programmets koncept og levere et færdigt produkt i samarbejde med redaktionen og klipperen.

Her er et fagområde, der ligger naturligt til journalister, uddannede fra Film- og Medievidenskab og andre historiefortællende temperamenter, som kender produktionsmiljøet, og som har behov for at forbinde teori med praksis. Over to uger udfordrer vi dig til at fortælle i tv, som om det var dig selv, der sad med råoptagelserne i tilrettelæggerens stol. Hvordan skal man så omsætte de mest brugte fortællemodeller inden for moderne tv?

Hvilket billede skal man have af posttilrettelægger-jobbet? På Posttilrettelægger- jobbet vil vi gennemgå teorien bag reportage, underholdning og reality. Du får indblik i, hvordan disse genrer adskiller sig fra hinanden, og du bruger greb, du allerede kender fra fx den skrivende journalistik og berettermodellen. Vi ser nærmere på, hvad speaks i et tv-sprog er, og vi arbejder ud fra de skabeloner, det mest formaterede underholdningsfjernsyn er lavet på i dag.

DU LÆRER DET VED AT GØRE DET

Gennem en række praktiske øvelser af stigende sværhedsgrad får du chancen for at forredigere i aktuelt materiale fra kendte tv-programmer. Undervejs bliver du coachet på dine personlige indfaldsvinkler, så du bliver skarpere til at bruge visual proofs aktivt i din tv-fortælling. Sideløbende ser vi eksempler på, hvordan andre har grebet de samme opgaver an. Vi arbejder med kortere indslag, såkaldte VTRs i underholdningsprogrammer og længere scener fra repotageprogrammer, så vi kommer så tæt på en rigtig arbejdssituation som muligt. Derudover får du gennemgået det essentielle, som er et must at kende til: Workflow’et inden for postproduktion, som den foregår på produktionsselskaber og tv-stationer.

Formålet er at give dig et klart billede af det moderne postproduktions-miljø og dets arbejdsopgaver. Ved kursets slutning vil du se med friske øjne på, hvordan du kan overlevere vinklen på din historie til den endelige klippers finpudsning. På kursets første dag vil du få udleveret dagsprogram for ugen.

Forudsætningen for deltagelse er, at du kan arbejde med AVID på et grundlæggende niveau. Hvis du ikke kan klippe i AVID, anbefaler vi som minimun AVID: Grundlæggende.

Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine.