Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Posttilrettelæggelse

Citat

“The enemy of art is the absence of limitations.”

Orson Welles

Posttilrettelæggerjobbet

Anna Maria Kristensen

Tv-tilrettelægger og postproducer

Vis underviserprofil

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9:30 - 15:30


kr. 9.200,-

Posttilrettelæggelse

04.12.2017 - 08.12.2017

At få historien på plads

 
Når en tv-optagelse er i hus, er det posttilrettelæggerens job at få historien på plads i klipperummet. Her handler det om at tage forskellige greb i brug i overensstemmelse med tv-programmets koncept og levere et produkt i samarbejde med redaktionen og klipperen, som lever op til tv-stationens forventninger.
 
Posttilrettelæggerens fagområde ligger naturligt til journalister, uddannede fra Film- og Medievidenskab og andre historiefortællende temperamenter, som kender produktionsmiljøet, og som har behov for at forbinde teori med praksis.
 
Over to uger udfordrer vi dig til at fortælle i tv, som var det dig selv i tilrettelæggerens stol, med den opgave at omsætte de mest brugte fortællemodeller inden for moderne tv.
 
På kurset gennemgår vi teorien bag reportage, underholdning og reality. Du får et indblik i, hvordan disse genrer adskiller sig fra hinanden, og du bruger greb, du allerede kender fra fx den skrivende journalistik og berettermodellen. Vi ser nærmere på, hvad speaks i et tv-sprog er, og vi arbejder ud fra de skabeloner, det mest formaterede underholdningsfjernsyn er lavet på i dag.
B

Du lærer ved at gøre det

 
Gennem en række praktiske øvelser af stigende sværhedsgrad får du chancen for selv at for-redigere i aktuelt materiale fra kendte tv-programmer. Undervejs bliver du coachet på dine personlige indfaldsvinkler, så du bliver skarpere til at bruge visuel proofs aktivt i din tv-fortælling. Sideløbende ser vi eksempler på, hvordan andre har grebet samme opgave an. Vi arbejder med kortere indslag, såkaldte VTRs i underholdningsprogrammer og længere scener fra reportageprogrammer, så vi kommer så tæt på en rigtig arbejdssituation som muligt. Derudover får du gennemgået det essentielle workflow inden for postproduktion, som den foregår på produktionsselskaberne og tv-stationer.
 
Ved kursets afslutning vil du se med friske øjne på, hvordan du kan overlevere vinklen på din historie til den endelige klippers finpudsning. På kursets første dag får du udleveret dagsprogram for ugen. 
 

Mødetid: Alle kursusdage kl. 9.30-15.30.

 
Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
 

*Dette kursus kan for medlemmer af Dansk Journalistforbund evt. søges med PU-støtte igennem Mediernes Efteruddannelse. Tilmelding med PU-støtte kan ske over dette link