Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Alt om filer og formater

Citat

“I think every age has a medium that talks to it more eloquently than the others. In the 19th century it was symphonic music and the novel. For various technical and artistic reasons, film became that eloquent medium for the 20th century.”

Walter Murch

alt_om_filer_og_formater

Ryan Lumbye

Motion Designer

Compositor

Vis underviserprofil

Information

Varighed: 2 dage

Mødetid: 9:30 - 15:30


kr. 4.600,-

Alt om filer og formater

10.11.2016 - 11.11.2016

*Dette kursus kan for medlemmer af Dansk Journalistforbund evt. søges med PU-støtte igennem Mediernes Efteruddannelse. Tilmelding med PU-støtte kan ske over dette link.

VIDEOKVALITET ER ALFA & OMEGA

Din videofilm kan være nok så godt tænkt, men dens virkning hæmmes, hvis billedkvaliteten ikke er teknisk i orden. Derfor har det stor betydning for din films succes, at du forstår Alt om filer og formater, og kan levere den i overensstemmelse med forskellige distributionsmediers særlige krav.

Tolerancen er stor for kvaliteten på YouTube, men hvis du vil signalere professionalisme eller du skal levere dit program til tv, må du lære at beherske de særlige løsninger, der hører til.

Det kan forekomme enkelt, da billedkvaliteten imponerer selv på små camcorders, pga. deres intelligente, hårdt-komprimerede formater. Men optagelsen er blot det første led i filmproduktion.

Alle klippere erfarer, at de valg de træffer ved import i programmet er afgørende. Når filmen skal eksporteres er der nye valg, som ikke er mindre afgørende at træffe om transkodning. til det efterfølgende medie.

KURSUSINDHOLD

Alt om filer og formater forklarer teorien om hvad en kompression grundlæggende er. Om hvordan man forstår ind- og udpakning af containere, og slipper helskindet fra at håndtere den jungle af filer der spreder sig med eksponentiel hast.

Du lærer om codecs, signaler, aspekter, filtyper, bit-dybde og kompatibilitet.

Alle er forhold der spiller ind når du skal afveje hensynet til seernes båndbredde. Medierne kan være Smartphones, tablets og Ipads, som hver har deres specifikke metoder og krav. Det kan også være, at filmen skal krydre en PowerPoint eller Keynote præsentation. Eller når det er mest professionelt: de optimale tekniske kravtil visning på det store lærred eller på Tv.

Vi prøver selv at transkode og konverterer i praksis ved brug af Adobe Media Encoder.

Filerne vi begår os i er alt fra h264 til XDCAM. Hvilket format hører til hvor i produktionskæden.Webformater vil vi også komme ind på, både nuværende og de fremtidige, der er lige om hjørnet.

Især går vi i dybden med de udvalgte codecs som hyppigst bliver brugt.

Du vil komme til at kende hvert formats forcer og svagheder.

Endelig ser vi på mulighederne for at lægge din film på nettet, de sociale medier eller tv-kanaler.

Med dig får du en oversigt over de vigtigste filtyper og hvor de bruges.

Der vil være fri forplejning i det danske filmstudies kantine.