Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Kreativ idéudvikling på kommando

Citat

“The job of the artist is always to deepen the mystery”

Francis Bacon

Kreativ på kommando

Information

Varighed: 2 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 5.200 ex./6.500 inkl.

Kreativ idéudvikling på kommando

21.01.2019 - 22.01.2019
Skal du konstant levere nye skæve idéer, innovative tiltag og kreative formgreb – og mangler inspiration og værktøjer?

Så tilmeld dig ‘Kreativ idéudvikling på kommando’ – et intensivt og inspirerende crash-course i idéudvikling med den erfarne udviklingsredaktør, tegner og forfatter Roald Bergmann, som foruden tv-produktion har brugt sin kreativitet på at starte sit eget produktionsselskab, lancere et bogforlag, drive et plakat-tegneværksted og producere en lang række reklamefilm og webtv-serier. 

På to dage udfordrer Roald din tilgang til at skabe kreativt indhold på kommando og giver dig nye tips og værktøjer til at få flere ideer, som er brugbare, uanset du udvikler programkoncepter, skal finde på ideer til indslag eller posts på sociale medier – og uanset om du arbejder alene eller sammen med andre.

Program for Kreativ idéudvikling på kommando
  • Vær kreativ på kommando
  • Hvad er kreativitet? Hvornår er noget kreativt?
  • Forskellen på kreativitet og originalitet
  • Forskellige former for behov for kreativitet inden for film- og tv-faget
  • Kreativt input vs. output
  • Identifikation af kreativitetsdræberne
  • Regelbryderne (eksempler på atypiske historiefortællinger)
  • Begrænsningens gave
  • Kreativitet på rygraden (repetition og erfaring)
  • 30 minutter, 100 idéer
Output

Efter kurset kan du udnytte dine kreative evner på en konstruktiv måde – selv når du savner inspiration og skaberlyst. Du kan øge både kvalitet og kvantitet af dine ideer, uanset om du udvikler programkoncepter, skal finde på ideer til indslag eller posts på sociale medier – og uanset om du arbejder alene eller sammen med andre.

Forudsætninger for deltagelse i Kreativ idéudvikling på kommando

Ingen – men kurset kræver aktiv deltagelse.

Målgruppe

Journalister, web- og fotojournalister, fotografer, klippere, grafikere, redaktører, PR- og kommunikationsfolk m.fl. som arbejder med ideudvikling og deadlines.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes