Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Instruktion: Fiktion

Citat

“The enemy of art is the absence of limitations.”

Orson Welles

Instruktion

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 12.000 ex./15.000 inkl.

Instruktion: Fiktion

25.02.2019 - 01.03.2019
Arbejder – eller vil du arbejde med fiktion, og vil du lære at omsætte dit eller andres manuskript til visuel storytelling?

Så tilmeld dig det intensive ugekursus ’Instruktion: Fiktion’ med den dansk-amerikanske writer, director og story consultant Dennis B. Dalmark, som har boet 13 år i Hollywood og arbejdet på bl.a. Universal Studios, Lions Gate, Summit Entertainment og Gold Circle Films på projekter med skuespillere som Al Pacino, Emma Watson og Laura Linney – og et utal af uafhængige og kommercielle filmselskaber.

På kurset introducerer Dennis dig til visual storytelling og instruktørens arbejdsgang med indsigt i script breakdowns, dramatisk opbygning af kameraskud og -vinkler, optagestil, redigeringstricks, brug af visuelle effekter, farver og lyde – ikke mindst hvordan du opnår det bedste kreative samarbejde med skuespillere, fotografer, klippere og andre nøglepersoner i en filmproduktion.

Undervisningen veksler imellem oplæg og praktiske øvelser.

OBS: Kurset kan også tages som en del af vores 7-ugers ‘Fiktions’-forløb. Læs mere om forløbet her

Program for Instruktion: Fiktion
  • Dramatisk opbygning
  • Historiens præmis
  • Script, scener og beats breakdown
  • Subtext og den dybere mening med scenen
  • Underbygning af historien visuelt
  • Kameravinkler og -linser
  • ’Frame the story’
  • Kreativt samarbejde med produktionens nøglepersoner
  • Farver, lydeffekter og brug af musik
  • Redigeringstricks og teknikker
  • Brug af visuelle effekter til at højne historien
  • Fang publikums opmærksomhed
  • Manipulere underbevidsthed
  • Fortæl historie ’on multiple levels’
Output

Du har fået indsigt i verdenen bag kameraet set med instruktørens øjne. Du ved, hvad der skal til for, at din historie forfører modtagerens bevidsthed og underbevidsthed og skiller sig ud – og du er klar til at bringe dit nuværende eller kommende projekt op på et højere niveau!

Forudsætninger for deltagelse i Instruktion: Fiktion

Ingen.

Målgruppe

Filmskabere, filmstuderende, journalister, kommunikationsfolk, manuskriptforfattere, webserie-, youtube- og videoblogskabere, instruktører og filmklippere m.fl., som arbejder med fiktion og vil lære at omsætte et manuskript til visual storytelling og få et godt samarbejde med andre kreative personer, som er involverede i at skabe seværdige film, webklip og serier.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes