Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Filmmusik i det underbevidste

Citat

“You shouldn’t dream your film, you should make it!”

Steven Spielberg

Filmmusik

Information

Varighed: 2 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 4.900 ex./6.125 inkl.

Filmmusik i det underbevidste

25.04.2018 - 26.04.2018
Vil du lære metoderne om god underlægningsmusik, så du kan skabe effektiv og historiefortællende musik til dine online videoer, film og tv-indhold m.m.? 

Så tag på et inspirerende kursus med filmkomponist Martin Fabricius, som gennemgår, hvordan den gode underlægningsmusik i ekstrem grad er timet og tilrettelagt.

Martin er uddannet fra Berklee College of Music, som er kendt for den højtudviklede amerikanske tilgang til filmmusik.

Med filmmusik kan man øge eller sænke seerens puls, give kvalme og ændre seerens tidsopfattelse, gøre store rum små og små rum større, placere seeren i Gellerup eller på Champs Elysees, skabe et samlet udtryk eller en fragmenteret oplevelse, fortælle om en persons status eller to personers relation og ikke mindst få os til at føle mere end 100 specifikke følelser.

Program for Filmmusik i det underbevidste
  • Filmmusikkens funktioner
  • Du får et sprog omkring filmmusik og et analyseværktøj, som du kan vende om og bruge som et redskab på dine egne produktioner
  • Filmmusikholdet
  • Hvordan bliver filmmusikken til?
  • Filmmusikprocessen
  • Hvem laver hvad og hvornår?
  • Filmmusikrettigheder 
  • Hvem ejer hvad, og hvordan handler man med musikken?
  • Perspektivering 
  • Hvordan bruger vi det, vi har lært i vores egen verden – og på mindre budgetter?
Output

Med en analysemodel udviklet på Berklee College of Music får du kendskab til musikken i store amerikanske film og lærer, hvordan det hele er blevet til. Ikke mindst lærer du, hvordan du selv kan bruge de samme metoder i dine online videoer, film og tv-indhold.

Forudsætninger for deltagelse i Filmmusik i det underbevidste

Ingen.

Målgruppe

Alle som vil vide mere om filmmusik: Instruktører, manuskriptforfattere, producere, klippere, komponister m.fl.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-fre: kl. 9.30 – 15.30.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.