Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Dig og dine medvirkende

Citat

Kunst er det man ikke kan. Hvis man kunne var det jo ingen kunst

Storm P.

Dig og dine medvirkende

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


DKK: 12.000 ex./15.000 inkl.

Dig og dine medvirkende

18.02.2019 - 22.02.2019
Vil du lave autentiske film, tv og webserier og lære, hvordan du får det bedste ud af dig selv og dine medvirkende?

Så tag på det inspirerende ugekursus ‘Dig og dine medvirkende’ med den erfarne filminstruktør Marianne Hougen-Moraga, som har arbejdet med dokumentarfilm i mere end 15 år med filmvisninger på internationale festivaler og Robert-nominering.

På kurset gennemgår Marianne hele det store arbejde, som ligger bag velfungerende og gode medvirkende. Det er dem, der får publikum til at grine og græde. Og i sidste ende er det også dem, der er alfa omega for, at en film er værd at se. Derfor skal de fungere!

For at få dine medvirkende til at fremstå ægte, ligetil og menneskelige ligger der et stort ansvar hos dig som instruktør. Kameraet er altid en modstander for det naturlige, og det er din opgave at arbejde imod dette forhold, så dine medvirkende bliver levende og ægte foran kameraet. At gøre dette kræver en række værktøjer og indsigter, som du lærer på dette kursus, der går helt tæt på dig som instruktør.

OBS: Kurset kan også tages som en del af vores 7-ugers ‘Dokumentar’-forløb fra januar til marts og vores 5,5 uges ‘Tv-og medietilrettelægger’-forløb fra februar til marts. Læs mere om ‘Dokumentar’-forløbet her og ‘Tv- og medietilrettelægger’-forløbet her

Program for Dig og dine medvirkende
  • Afsøgning af instruktørens styrker og svagheder i arbejdet med medvirkende
  • Find de rette medvirkende som kan levere dit indhold
  • Hvordan sikrer du, at dine medvirkende har tillid til dig?
  • Hvordan får du dine medvirkende til at udtrykke svære følelser?
  • Psykologi og livserfaring
  • Instruktørens sociale egenskaber
  • Instruktørens ønsker for de medvirkendes ‘rejse’
  • Konflikthåndtering med de medvirkende under optagelser
  • Hvor langt kan du gå med de medvirkende?
  • Hvor ærlig skal du være om det, som vil vække modstand hos dine medvirkende?
  • Aftaler om redigerings- eller gennemsynsret for dine medvirkende
  • Hvordan opnår du en stærk personlig relation til dine medvirkende og passer samtidig på dig selv?
Output

Du ved, hvad der skal til for at få adgang til unikke personlige historier, fortalt af mennesker, som vi oplever helt ægte og kan identificere os med.

Du kan skabe et tillidsforhold med sårbare medvirkende og arbejde helt tæt på de etiske gråzoner.

Du har styr på de formelle aftaler, som sikrer et godt forhold imellem dig og dine medvirkende.

Forudsætninger for deltagelse i Dig og dine medvirkende

Ingen.

Målgruppe

Journalister, tilrettelæggere, instruktører, kommunikationsfolk m.fl., som arbejder eller skal arbejde med autentisk indhold og ønsker viden om, hvordan man får adgang og succes med det.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-tors: kl. 9.30 – 15.30. Fre: kl. 9.30 – 15.00.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- og tv-arbejderforeningen FAF kan du søge støtte til dette kursus. Skriv til: faf@filmtv.dk

Ret til ændringer af programmet forbeholdes