Blomstervænget 52

2800 Kgs. Lyngby

+45 35 34 68 00

info@filmkurser.dk

Autentiske historier og lukkede miljøer

Citat

“Photography is Truth. The Cinema is Truth Twenty-four Times Per Second”

Jean-Luc Godard

lukkede miljøer

Information

Varighed: 5 dage

Mødetid: 9.30 - 15.30


9.600 kr.

Autentiske historier og lukkede miljøer

26.11.2018 - 30.11.2018
Vil du lave autentiske historier og lære at skabe adgang til lukkede miljøer?

Så tag på et inspirerende ugekursus – ‘Autentiske historier og lukkede miljøer’ – med den succesrige filminstruktør Marianne Hougen, som har en lang række dokumentarfilm på sit CV bl.a. ’Hjemvendt’ (2011) om soldaten Heine, der lider af PTSD og senest den robertnominerede ‘Sea of Sorrow – Sea of hope’ (2018) om Manals flugt over havet fra Syrien. På kurset gennemgår Marianne den relevante teori og praksis, som matcher tv-stationernes og andre udbyderes efterspørgsel og krav om autentisk indhold i svært tilgængelige miljøer. 

Program for Autentiske historier og lukkede miljøer
  • Hvordan finder du kilder i lukkede miljøer?
  • Etablering af et godt og konstruktivt samarbejde med dine medvirkende
  • Konflikthåndtering
  • Hvordan får du dine medvirkende til at gå linen ud?
  • Hvordan passer du på dine medvirkende juridisk?
  • Hvor langt kan og bør vi gå i jagten på det autentiske indhold?
  • Hvordan kan en god kilde føre til flere i resten af din karriere?
  • Hvor langt skal du gå for at få en medvirkende med på et projekt?
  • Hvor ærlig skal du være om det, som vil vække modstand hos dine medvirkende?
  • Aftaler om redigerings- eller gennemsynsret for dine medvirkende?
  • Hvordan forbereder du dine medvirkende på at blive landskendte?
  • Hvordan opnår du en stærk personlig relation til dine medvirkende og passer samtidig på dig selv?
  • Hvordan beskytter du dig selv, hvis noget går galt?
Output

Du kan identificere, hvad der skal til for at få adgang til den unikke personlige historie, skabe et tillidsforhold med sårbare medvirkende og arbejde helt tæt på de etiske gråzoner.

Forudsætninger

Ingen.

Målgruppe

Journalister, tilrettelæggere, instruktører, kommunikationsfolk m.fl., som arbejder eller skal arbejde med autentisk indhold og lukkede miljøer og ønsker viden om, hvordan man får adgang og succes med det.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.

Mødetid

Man-tors: kl. 9.30 – 15.30.
Fre: kl. 9.30 – 15.00.

Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Støttemuligheder

Som medlem af Film- Og Tv-Arbejderforeningen, FAF, kan du søge støtte via hovedmail: faf@filmtv.dk.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.