Manuskriptforfatter

  • aug27 2012
    Manuskriptforfatter

    Hvorfor skrive til film og TV?

    Hvorfor skrive til film eller TV hvor konkurrencen er så hård?

    Tænk på dig selv hjemme i sofaen med verdens mest dødelige våben i hånden: Fjernkontrollen. Keder du dig bare lidt, så vips er du ude og lede efter andre tilbud. Du trykker på en tast og måneders eller års arbejde af mange mennesker er borte. Akkurat så krævende er film og TV. Vores opmærksomhed skal holdes fanget  hele tiden. Din fortælling skal gå fremad. Vi tillader ingen omveje.

    Hvis du kan fortælle på den måde, så kan du fortælle på alle andre måder. En film er den nøgne historie. Uden omsvøb.

    En roman kan tillade sig uddybninger og baggrund, som en film har meget svært ved uden at gå i stå. En artikel kan gå i detaljer, som en film ikke kan uden at hæve belærende fingre og blive forklarende.

    Hvis du kan tænke din historie som en film, så har du et skelet af et uforgængeligt materiale at holde dig til, der kan fortælle alt muligt andet og meget  mere. Film og TV er de mest ubønhørlige, når det gælder fortællingen.

    Har du knækket den måde at fortælle på, kan du skrive hvad som helst og til alle medier.
    Derfor er det så givende, at lære at fortælle til film og TV. 

    Så: Har du fortælling i blodet? Og har du lyst til at udvikle dig inden for filmisk fortælleteknik? Så er uddannelsen til manuskriptforfatter sansynligvis noget for dig. Med sin stilmæssigt konkrete form vil Manuskriptforfatter uddannelsen øge din evne til at fortælle en historie i levende billeder. Samtidigt er kurset sjovt og udviklende på det personlige plan. Mens du arbejder med karakterernes psykologiske mønstre, opdager du dig selv og finder ud af at fortælle så andre bliver indfanget.

    Hvem kan søge uddannelsen?

    Den eneste forudsætning er, at du kan lide at skrive og har lyst til at arbejde seriøst med at dygtiggøre dig som forfatter til filmmediet. Tidligere elever har været instruktører, skuespillere, tekstforfattere, akademikere, kommunikationsfolk, filmentusiater og enhver med en helt forskellig baggrund, som indtil nu har skrevet til skrivebordsskuffen.
    Måske er det på tide nu at få form på arbejdet?

    Hvordan er uddannelsen opbygget?

    Uddannelsen er en tre-trins raket, hvor du lærer alt, hvad du skal bruge for at fortælle med film. Du kommer til at lære den nødvendige teori inden for faget. Men mest af alt er denne uddannelse praktisk, hvilket betyder at du kommer til at arbejde intensivt med dit eget manuskript under kyndig supervision af den erfarne manuskriptforfatter Mogens Kløvedal. Det er nemlig først ved selv at gå igang med at skrive, at du skaber de vigtige erfaringer, som kan udvikle dig som manuskriptforfatter. Målet med uddannelsen er, at du finder ind til din historie og din egen måde at fortælle den på. Det er nemlig først her, du bliver i stand til overbevise andre om, at du har noget interessant på hjerte.

    Uddannelsen er opdelt i tre hovedmoduler, som er sammensat af mindre moduler:

    1. DRAMATURGI BASIS (1 uge) – en tour de force i filmdramaturgi Mere

    2. SKRIV EN FILM (5 uger) – udvikling af synopsis Mere

    3. SPILLEFILM/TV-SERIE (12 ekslkl. ) – videreudvikling af synopsis til et egentligt manus – kulminerer med en pitch for indbudte producere Mere

    Hvem er underviserne?

    Filmfolk med krediteringer underviser og guider dig gennem de vigtigste discipliner under de enkelte moduler. De inspirerer og støtter dig også i udviklingen af din egen film. Mogens Kløvedal er gennemgående udvikler og konsulent på dit manuskript.

    Fire af de fem deltagere på det sidste kursus er nu i samarbejde med producenter.
    sdkjfk

    PROGRAM

    MODUL 1: Dramaturgi basis

    30. januar – 03. februar v./Jørgen Kastrup
    På dette modul gennemgår vi de metoder og teknikker, der får en historie til at fungere. Formålet er at give dig den bedste platform til kaste dig ud i skriveprocessen med håndgribelige og brugbare værktøjer. Vi vil bl.a. gennemgå:

    • Dramaets grundpiller
    • Struktur
    • Idéudvikling
    • Plot
    • Set up og pay off’s
    • Karaktertegning
    • Dialog
    • Fremdrift og dramatiske spørgsmål

    Vi kommer desuden ind på, hvordan dokumentarister – der oftest komponerer deres fortælling hen ad vejen – med fordel kan gribe ned i erindringslageret af dramaturgiske værktøjer for at få deres historie på plads.

    Modulet fungerer som en veksling imellem teori, eksempler og øvelser.

    GÃ¥ til top

    MODUL 2: Skriv en film

    27. august – 05. oktober v./Mogens Kløvedal & Jørgen Kastrup
    I dette 6-ugers modul udvikler du en synopsis, som kan omsættes til et længere drama i modul 3. Du får hjælp til at formulere en skriftlig pitch, hvor du fortæller din historie i tre-fire sætninger. En kort og præcis pitchning er grundlaget for, at du kan videreudvikle din historie til et godt spillefilmsmanuskript. Fungerer din historie ikke, når den fortælles i korte træk, bliver den ikke bedre af at den forlænges. Vi tager derefter fat i at undersøge, hvordan din historie i praksis kan omsættes til film.

    GÃ¥ til top

    MODUL 3: Spillefilm/TV-serie

    Hovedmodul 08. oktober – 21. december v./Mogens Kløvedal
    På hovedmodulet skriver du et færdigt manuskript med afsæt i din synopsis. Hver kursist udvikler primært et spillefilms- eller TV-drama treatment. Gennem hele forløbet tager undervisningen udgangspunkt i din konkrete skriveproces og din personlige motivation. Du modtager undervisning i fire teoretiske grene af manuskriptfaget, som er direkte anvendelige i udviklingen af dit manusskript og bliver desuden trænet i at pitche dit værk, så du bliver klædt på til at gå ud og sælge dit manuskript til producenter.

    At fortælle med mennesker
    Din historie og genre kan være alt mellem himmel og jord – fra en hårrejsende krimi til et klassisk drama. For det er vores filosofi, at der kan komme et fremragende manuskript ud af det, ligegyldigt hvad du foretrækker at arbejde med. Et godt manuskript er kendetegnet ved at være en historie, der er godt fortalt – og det er ikke afhængigt af historiens tema eller genre. Der findes ikke rigtige eller forkerte historier. Men der findes rigtige og forkerte måder at fortælle på. På dette modul lærer du derfor, at fortælle den historie du har på hjerte, så den fungerer på film. Filmmediet er eminent til at skabe præcise og detaljerede fortællinger om mennesker. Det stærkeste virkemiddel i alle former for film og TV er menneskelige skæbner – og dem kender vi alle. At undersøge hvad vi mennesker begærer, frygter og drømmer om skaber identifikation og genkendelse. Hvis du vil lære at skive et godt manuskript, skal du derfor lære at fortælle med mennesker. Du skal holde af dine hovedpersoner og respektere deres fjender. For jo stærkere karakterer dit manuskript har, jo bedre bliver det. Derfor har hovedmodulet fokus på at udvikle persongalleriet i dit manuskript til helstøbte karakterer.

    Derudover vil vi kontinuerligt udforske forskellen på spænding og overraskelse, suspense og surprise og diskutere, hvad der fortæller bedst. Du vil f.eks. erfare, at overraskelsen ikke er så spændende, som mange tror – og at de første minutter af din film udgør de vigtigste øjeblikke til at fortælle, hvad du har på hjerte. Du vil opleve at blive bundet i et rigidt system. Men du vil også opleve at denne begrænsning giver dig en frihed – for de fleste menneskers kreativitet udfolder sig bedst inden for faste rammer.

    GÃ¥ til top

    Indlagt i manuskriptforfatter uddannelsen er disse to dages inspirations-moduler:

    Hvilken manuskriptforfatter er du? 11. – 12. oktober v./Dan Hoffmann

    Alle der ønsker at skrive kan faktisk lære det hurtigt, effektivt og relativt problemfrit. Mange oplever det dog ikke sådan. Nogle starter fuld af energi og skriver de første 20 sider ned i ét ryk. Så går de i stå. Andre skal tænke over alt, have styr på alt, vide og kende alt før de så endeligt nedfælder så meget som det første ord. Når de så endeligt begynder, har de svært ved at gennemføre og får straks en ny og bedre idé.

    Læs mere om kurset “Hvilken manuskriptforfatter er du?

    Professionel dialogskrivning 18. – 19. oktober v./Dan Hoffmann

    På dette ultra-koncentrerede modul gennemgår vi 24 praktiske principper, som enhver dialog forfatter bør have siddende på rygsøjlen. De er alle etablerede principper, hentet fra nogle af filmens og litteraturens bedste forfattere. Men det bedste ved dem er, at de er lette at forstå og kan bruges i dit eget manuskript umiddelbart efter kurset.

    Læs mere om kurset “Professionel dialogskrivning

    31 greb, der forbedrer dit manus 18. – 19. oktober v./Dan Hoffmann

    Vil du gøre dine karakterer mere troværdige? Din handling stærkere? Din historie dybere? Din dialog mere overbevisende? Give dine scener mere følelsesmæssig gennemslagskraft? Få dit publikum til at identificere sig med dine personer? Gøre din handling mere original?

    Læs mere om kurset “31 greb der forbedrer dit manus

    Uddannelsen til manuskriptforfatter afsluttes med:

    Pitch for indbudte producere v./Mogens Kløvedal

    Du fremstiller en kortfattet skriftlig teaser for dit filmmanuskript. Denne teaser præsenteres ved en pitch-session med indbudte producere fra filmbranchen. Dette har flere gange resulteret i, at vores elever har modtaget udviklingsstøtte på deres manuskript – hvilket betyder at et produktionsselskab honorer dem for at videreudvikle manuskriptet. Heri indgår denne enkelte forberedelsesdag med personlig træning af ens egen performance med en helhedscoach:

    Pitch træning v./Janet Spiegal
    I den virkelige verden står du over for at skulle skabe interessere for dit manuskript hos producent. Derfor er en del af uddannelsen, at vi træner dig i, hvordan du performer i en pitchsituation, hvor effektiv kommunikation er afgørende for succes. Du bliver bedre i stand til at få styr på nerverne og får styrket din personlige fremtræden, så du kan sælge dit værk.

    Datoen for pitch-sessionen lægges en dag i januar 2013 efter fælles koordinering.

    GÃ¥ til top

    +iCal +Google Kalender