Der er ingen tvivl om, at det vigtigste i enhver film er den gode historie. Men hvordan kan man bruge musikken til at fortælle sin historie endnu bedre? På dette kursus to sidste dage afdækker vi ved hjælp af filmklip og praktiske eksempler filmmusikkens magi, så du kan bruge den som en aktiv medspiller allerede i klippefasen.
På større produktioner arbejder en musikeditør parallelt med klipperen på at skabe et midlertidigt musikspor, såkaldt maskemusik. I den virkelige verden er det dog ofte klipperen selv, der må lave dette spor. Vi ser derfor på, hvilke værktøjer musikeditøren bruger og hvordan du selv kan gøre det samme arbejde. Vi gennemgår:
• filmmusikkens funktioner
• udvælgelse af musik
• klipning af musik
• synkronisering af musik og film
• klip til et klicktrack eller en sang
• samarbejdet mellem komponist/musikeditør og klipper
• frikøb af rettigheder i det tilfælde at instruktøren forelsker sig i din maskemusik
“Det har været et par meget inspirerende og oplysende dage. Jeg sidder tilbage med en stor lyst til at ‘høre’ film og en bevidsthed om at musik skal komponeres ikke klippes.”
-Â Journalist Do Sabroe