Produktion af dokumentarfilm er et bredt og personligt fag. På dokumentarfilm-uddannelsen rustes du ikke blot til at kunne instruere din egen film. Du kommer hele vejen rundt om det at producere film, ved også at få et teoretisk kig ind i den verden der er omkring dramaturgi, tv-tilrettelæggelse og selv webfilm. Vi involverer dig i tanker om den personlige faktor i projektarbejde og især guider vi dig i udviklingen og ikke mindst det praktiske: at optage, klippe og klargøre en afgangsfilm baseret på egen idé.
Hvem kan søge uddannelsen?
Vores erfaring er, at alle mennesker har historier, som fortjener at blive fortalt. Derfor kan uddannelsen søges af alle, der har noget pÃ¥ hjerte, som de brænder for, at formidle i dokumentarfilmens form – og den kan være meget forskellig. Tidligere deltagere har været alt fra de mest mÃ¥lbevidste unge til folk med livserfaring og arbejdsbaggrund, som har valgt at træde ind i et nyt fagligt felt eller bygge ovenpÃ¥ deres eksisterende kompetencer. Nogle har allerede en idé til en film, som skal modnes pÃ¥ uddannelsen. Nogle har allerede prøvet kræfter med forskellige andre former for filmarbejde. Nogle har journalistbaggrund, og har brug for, at afprøve nye og andre metoder til at udvikle deres egen indfaldsvinkel til stoffet.
Hvordan er uddannelsen opbygget?
Uddannelsen strækker sig over fire intensive måneder, med planlægning ned til dagligt program. Den er opdelt i moduler, som er tilknyttet forskellige undervisere, som er eksperter indenfor det givne felt. Flere af disse moduler er i kraft af hver deres speciale åbne for søgning udefra. Du lærer her en del tekniske færdigheder, bl.a. at beherske et kamera, lave en god lyssætning og lydoptagelse ud fra ’1 mand, 1 kamera-modellen’. Du lærer desuden at klippe. Men da tekniske færdigheder ikke kan stå alene er der også indlagt teoretiske moduler om fortælleformer, tilrettelæggelse og lidt om formidling i webfilm. Disse moduler har til formål at give basis for, at du udvikler en personlig fortælleevne som du forstår at bruge i overensstemmelse med de forskellige medietyper, de fleste kommer til at arbejde med. Denne filmtekniske og fortællemæssige basis strækker sig især over den første halvdel af dokumentarinstruktør kurset mens udviklingen af ens egen film starter i det små samtidigt, men for alvor eksekveres i den sidste halvdel af forløbet.
Hvilken slags film kan jeg lave?
Alle historier kan blive til spændende film, hvis de fortælles på den rigtige måde. Der er umådelig mange måder at lave interessante dokumentarfilm og derfor er alle ideer velkomne. Tidligere elevers afgangsfilm tæller kunst- eller portrætfilm, film med antropologiske emner eller historiske dokumentarfilm. Nogle dokumentarfilm anvender fiktive scener, men fiktion som har et helt filmhold som forudsætning tilbyder uddannelsen ikke at arrangere. Kurset vil formidle personlige erfaringer om de proportioner der er filmarbejdet. Her er det vigtigt at deltageren lærer begrænsningens kunst og tilegner sig en realistisk opfattelse af sin films længde og sætter sig realistiske delmål i samarbejde med underviser. Talentet og måderne de enkelte deltagere producerer på er erfaringsmæssigt forskelligt. Her er det skolens mål, at hver enkelt træder et sikkert skridt op i forhold til deres indgangsniveau. Med udviklingen af hver sin egen afgangsfilm er dette muligt. Hvis to elever vil arbejde sammen er det også velkomment. Nogle elever har lavet dummies, som har hjulpet dem videre i søgning af finansiering til længere film.
Hvem er underviserne?
Alle undervisere er branchefolk med krediteringer som i kraft af deres tætte forbindelse med produktionsmiljøet kan guide dig igennem de vigtigste discipliner. På hvert sit område kan de lære dig de hårde kompetencer. Rene Bo Hansen er den tilbagevendende udvikler og konsulent på elevernes afgangsfilm. Det første afsæt til ens projekt sker en uge i marts, mens det personlige projekt tager fart omkring Påske.
Hvad kan jeg ved uddannelsens slutning?
Uddannelsen udstyrer dig med en værktøjskasse fuld af anvendelige metoder. Du vil også opnå at få en retning på, hvad det næste skridt er, for at opfylde dine ambitioner indenfor filmverdenen. Inden du forlader dokumentar instruktør uddannelsen har du klippet din egen dokumentarfilm og kan tage den videre på bånd og dvd. Udbyttet af dit personlige filmprojekt afhænger af din egen motivation. Vi garanterer at uddannelsen udstyrer dig med den optimale viden og hjælp til at opnå dette formål.
kjshfkjhsdf
PROGRAM
dshfkjhdsf
MODUL 1: Dramaturgi basis
30. januar – 3. februar v./Jørgen Kastrup
Hvad er det, der fÃ¥r historier til at virke stærkt? PÃ¥ dramaturgimodulet gennemgÃ¥r vi de grundlæggende dramaturgiske principper, der fÃ¥r historier til at fungere. Grundlæggende betyder dog ikke enkle. Mange af principperne er yderst komplekse og kan ikke belyses via simple formler – for ingen historie kan puttes ned i en formel, men kræver sin egen form for at virke. Derfor vil vi se pÃ¥ de teknikker og principper der ligger bag formlerne og som fÃ¥r dem til at virke. PÃ¥ modulet vil vi bl.a. gennemgÃ¥:
• dramaets grundpiller, arketypisk myte struktur
• struktur
• idéudvikling
• plot
• setup’s og pay off’s
• dialogbehandling
• fremdrift og dramatiske spørgsmål
Dramaturgiens kerne læres bedst udfra fiktionen men ogsÃ¥ dokumentarister – der oftest komponerer deres fortælling hen ad vejen – kan med fordel kan gribe ned i erindringslageret af dramaturgiske værktøjer, for at fÃ¥ deres historie pÃ¥ plads.
MODUL 2: Videokamera
6. – 8. februar, -Ã¥bent modul v./Kenneth Sorento
Med et ukendt kamera i hænderne er fristelsen til at sætte funktionerne pÃ¥ auto meget stor. Det er dog først nÃ¥r du lærer at optage manuelt, at du er pÃ¥ vej til at udnytte dine evner som fotograf. PÃ¥ modulet vil du tilegne dig kamerafunktioner og teknikker ved at praktisere dem – dvs. ved at optage, evaluere optagelser og bringe erfaringerne i anvendelse. Vi gennemgÃ¥r bl.a.:
• grundbegreber som fokus, hvidbalance og blænde
• hvordan du bruger de tre ting sammen på en hurtig og sikker måde
• kameraets menupunkter
• de vigtigste forindstillinger
• 20., 30. og 180 graders reglen
• betydningen af bevægelsesretning og billedindhold
• forskellen på subjektiv og objektiv tilgang til optagelsen
• ’POV’ og connecting shot
• hvordan man dækker flere slags situationer hele vejen rundt
• hvordan du gør et motiv interessant
• kamera æstetik: den gode framing, kamerabevægelse og den samlede visuelle formidling
Modulet danner, med en serie praktiske øvelser både i og ude af huset, et solidt fundament, så du bliver herre over kameraet og forskellige optagemetoder.
MODUL 3: Lys & Lyd
9. – 10. februar,  -Ã¥bent modul v./Jeppe Olesen & Jacob Heldt
På dette todages modul går vi hurtigt frem med at lære de basale tips og teknikker, der er brug for i de mest almindelige indendørs og udendørs optagesituationer.
På modulets første dag med lys kommer du til at udrette små mirakler med ellers kedelige motiver. Du lærer bl.a.:
• de enkleste lamper at kende
• gode lysopstillinger
• hvordan man bruger filtre
• hvordan du udnytter eksisterende lyskilder optimalt
• hvad filtre og lyskilder betyder for videokameraets indstillinger og muligheder
På modulets anden dag med lyd lærer du hvordan du vælger den rigtige optagemetode til en given situation, herunder:
• hvilke mikrofontyper, der passer til netop den location du er på og     optagelsensformål (baggrundslyd, interview etc.)
• hvornår og hvordan du skal tilslutte dit XLR stik til microport, kondensator- eller dynamiske mikrofon
• hvad karakteristik er
• hvordan du styrer lydniveau på dit kamera
MODUL 4: Final Cut Pro X Grundlæggende
13. – 17. februar,-Ã¥bent modul v./Egon Christensen
Den nye FCP X er hverken en opgradering fra tidligere Final Cut udgaver eller en udvidet iMovie udgave – som det umiddelbart ligner. Det er et klippeprogram, som tilbyder en radikal ny mÃ¥de at klippe pÃ¥. PÃ¥ dette kursus afsøger vi hvordan ved at gennemgÃ¥ hele programmets brugerflade, dets værktøjer og arbejdsgange.
Du lærer at:
• få optagelserne rigtigt ind på harddisken
• organisere dit materiale
• navigere i materialet og at bruge de vigtigste genvejsknapper
• redigere med overwrite, insert og 3-punkts klipning
• flytte klip i ‘timeline’
• finjustere med værktøjerne ‘Roll’ og ‘Ripple Tool’
• bevare synkronitet mellem billede og lyd
• importere musik og lydeffekter
• arbejde med lydsporene, lydniveauer og panorering,
• ‘Solo’/'Mute’ lytning af dine spor
• ‘Crossfades’
• lydmikse (Hvad skal jeg tage hensyn til, hvor højt må det være)
• arbejde med flere videospor
• bruge digitale videoeffekter, – ‘Dissolves’ m. fl.
• lave ‘Freeze’ og slowmotion effekter
• import af grafik fra f.eks. Photoshop
• lave titelskilte, under- og rulletekster
• eksportere film til web, f. eks. YouTube
MODUL 5: Dokumentar intro
20. – 24. februar, v./Rene Bo Hansen
Optart med indkredsning af den enkelte deltagers emne for dokumentarfilmen og de første produktionsøvelser.
MODUL 6: Succes i projektarbejde
27.- 28. februar, -Ã¥bent modul v./Casper JoelÂ
Hvorfor lykkes projekter ikke og hvorfor går drømme i vasken? Er det de andre, eller hvem har egentlig den allerstørste indflydelse på, hvordan dit projekt og dit arbejdsliv skal forme sig? Det har du.
På disse to dage træder vi ud af den faglige oplæring for at lære en række adfærdsmekanismer at kende, der kan hjælpe dig i din bestræbelse på at lykkes med dit projekt – og hvad du helst skal undgå. Vi vil tage udgangspunkt i konkrete cases og se på, hvordan du fjerner de forhindringer der afskærer dig fra at nå dine personlige mål.
Du vil lære at arbejde ‘varmt’ og ‘koldt’, hvilket vil gøre dig i stand til at se på dit arbejde med et større overblik og vi vil se på nogle konkrete værktøjer, som vil hjælpe dig til at overskue en uoverskuelig proces. Vi vil desuden gennemgå en række øvelser der konkretiserer og nedbryder angsten for de konsekvenser enhver form for handling måtte have.
MODUL 7: Teknik & workflow for dummies
29. februar – 2. marts, -Ã¥bent modul v./Finn Nesgaard
Selv erfarne film- og TV folk føler sig undertiden som ‘dummies’, i det øjeblik de skal gÃ¥, bare lidt, ud over deres sædvanlige workflow. Der kan ske noget uventet; at teknikken driller – eller at der et sted i produktions processen fra optagelse til fremvisning gÃ¥r noget galt, man ikke forstÃ¥r og aldrig har lært.
Over modulets tre dage vil vi følge kvaliteten af de enkelte led og vise, hvilken betydning de har for det efterfølgende workflow. Målet er trin for trin at give dig forudsætninger for en bevidst kvalitetsstyring gennem hele videoprocessen; fra valg af format og optageudstyr over diverse importmuligheder i redigeringen og lydarbejdet. Modulet omfatter:
• gennemgang af videoformater, herunder PAL, NTSC og HD
• kompressioner, lagringsmedier og tekniske fagudtryk
• praktisk demonstration af workflows, herunder præsentation af forskelligt udstyr og forskellige løsninger
• hvordan man laver et godt billede, herunder justering af monitor
• krav til TV-apparat, computerskærm og projektor, herunder korrekt justering
Du præsenteres for flere optageformater, kamera- og klippesoftware fx Edius, Final Cut Pro og Avid. Modulet forløber som en vekselvirkning mellem fremlæggelse af viden, praktisk præsentation, eksempler, gruppearbejde og lærer/elev dialog.
MODUL 8: TV tilrettelæggelse
5. – 9. marts,  -Ã¥bent modul v./Lars Gudmund Hansen
Uden at referere direkte til dokumentarfilm klæder dette modul dig på til at forstå tankemåder og arbejdsgange i tv-tilrettelæggelse, du kan have glæde af. Der vil blive vist eksempler på fabelagtigt såvel som kikset fjernsyn – dvs. hvordan de bedste tilrettelæggere bruger mediet, men også hvordan du bestemt ikke skal gøre. Vi kommer bl.a. ind på:
• TV genrer: forskellen på at arbejde med nyheder, dokumentar, underholdning, børne-TV, hverdagsdokumentarserier, magasiner og reality
• Idéudviklingsprocessen: hvordan du kommer fra den første spæde idé til et færdigt program
• Hvordan du planlægger produktionen og den enkelte optagelse
• Anvendelige manuskripttyper
• ENG-optagelser i samarbejde med fotograf/lydmand
• Redigeringsarbejdet
• Hvordan man får pitchet og realiseret sin idé i samarbejde med et produktionsselskab og en TV-station.
Modulet afsluttes med, at alle deltagere udformer et koncept. Derfor vil det være en fordel i forvejen at overveje, hvilken idé du vil bruge som case.
MODUL 9: Klippegrammatik
12. – 14. marts, -Ã¥bent modul v./Dan Hoffmann
Gennem filmens sidste 100 år, har der udviklet sig en visuel grammatik, som vi alle er i stand til at aflæse. At klippe indenfor en korrekt visuel grammatik er derimod ikke ligetil. Denne udfordring tager kurset i klippegrammatik op. Du lærer bl.a. om:
• hvordan to indstillinger afløser hinanden på en levende måde, som ikke forstyrrer opfattelsen af scenen
• grundlæggende elementer i continuity klipning
• skabelse af det filmiske rum
• akseregler – og brud pÃ¥ samme
• match-cut og elipseklipning
• variation i afstand og billedvinkel
• dækning af bevægelsesretning mm.
• flow og moment
• brug af eye-catchers, rytme og musikalitet
Gennem en række klippeøvelser med foroptaget materiale, undersøger vi hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Kurset afslutter med redigering, hvor du fÃ¥r lejlighed til at afprøve teorierne i praksis. Vi ser en række filmeksempler, som illustrerer temaerne. Du vil lære, hvorfor klipningen starter før filmen optages – og at du, hvis er forberedt og ved hvordan din films klippestil skal være før du gÃ¥r i gang, kan opnÃ¥ et langt bedre resultat med færre komplikationer.
MODUL 10: Virkemidler til webfilm
15. – 16. marts, -Ã¥bent modul v./Dan Hoffmann
For at skabe en interessant webfilm skal man få følelser og informationer til at gå op i en højere enhed. Desuden skal hvert øjeblik skabe en interesse, som fører til det næste øjeblik. Dette kursus leverer ingen færdige skabeloner til formålet (for der findes ingen). Vi leverer til gengæld en forståelse af kernen i en god webfilm, som kan hjælpe dig godt på vej til at skabe endnu bedre webfilm, herunder bl.a.:
• Attention grabbers
• Push-Pull kommunikation
• Dramatiske spørgsmål
På modulet omsætter vi den teori du lærer til praksis ved at arbejde med dine konkrete behov i forhold til webfilm. Vi gennemgår og afprøver konkrete metoder, som vil være direkte anvendelige for dig efter kurset - så dine webfilm bliver set.
MODUL 11: Dokumentar klipning
19.- 21. marts, -Ã¥bent modul v./Dan Hoffmann
Alle billedforløb fortæller en historie. Hvor god denne historie er, afhænger af måden, hvorpå den bliver fortalt og her spiller klipperens forståelse af sine redskaber en afgørende rolle. Klippeprocessen kan tage et utal af retninger, især når det gælder dokumentarfilm. For i højere grad end nogen anden genre, bliver dokumentarfilm til i klipningen, som frister med at dreje historien i bestemte retninger. På dette modul kommer vi bl.a. ind på:
• hvilke overvejelser, der ligger bag klipningens beslutninger
• hvilken fortælling, der opstår hos tilskueren i skæringen mellem to indstillinger
• hvordan forskellige dokumentarister har valgt at skabe deres særlige historie ved klippebordet
Modulet omfatter en metodisk gennemgang af klipningens mange virkemidler med en praktisk indfaldsvinkel, der gør det muligt at bruge metoderne umiddelbart efter kurset.
MODUL 12: Filmmusik & klip
22. – 23. marts, -Ã¥bent modul v./Martin Fabricius
Der er ingen tvivl om, at det vigtigste i enhver film er den gode historie. Men hvordan kan man bruge musikken til at fortælle sin historie endnu bedre?
På dette modul afdækker vi, ved hjælp af filmklip og praktiske eksempler, filmmusikkens magi så du kan bruge den som en aktiv medspiller allerede i klippefasen.
På større produktioner arbejder en musikeditør parallelt med klipperen på, at skabe et midlertidigt musikspor, såkaldt maskemusik. I den virkelige verden er det dog ofte klipperen selv der må lave dette spor. Vi ser derfor på, hvilke værktøjer musikeditøren bruger og hvordan du selv kan gøre det samme arbejde.
Vi gennemgår:
• filmmusikkens funktioner
• udvælgelse af musik
• klipning af musik
• synkronisering af musik og film
• klip til et klicktrack eller en sang
• samarbejdet mellem komponist/musikeditør og klipper
• frikøb af rettigheder i det tilfælde at instruktøren forelsker sig i din maskemusik
MODUL 13: Amerikansk dokumentarfilm
26. – 27. marts, -Ã¥bent modul v./Dan Hoffmann
Siden dokumentarfilmens fødsel med filmen ‘Nanook of the North’ (1922), instrueret af Robert Flaherty, har Amerika influeret dokumentargenren mere end noget andet land, fordi filmene ikke blot dokumenterer virkeligheden, men berører og flytter os. De film der efterfølgende er blevet lavet i U.S.A har skabt et sprog og traditioner, som er blevet til fundamentet for dokumentarfilm som genre verden over.
Projekt- og produktionsafklaring
28. – 30. marts, v./Rene Bo Hansen
Tiden er nået til at fastlægge sin produktions indhold og rammer. Hvilken vinkling skal produktionen have, hvilken varighed skal filmen realistisk sigte imod og i overensstemmelse med det: Hvilke delmål skal overholdes i kalenderen. Dermed er dette modul nøglen til at du kan omsætte dokumentar-instruktør kurset til et konkret personligt projekt.
MODUL 14: Arbejdet som producer
10.- 13. april, -Ã¥bent modul v./Steen Herdel
Dette filmproducer modul giver dig – udfra underviserens mangeÃ¥rige erfaring – redskaber til at takle producerjobbets udfordringer – selv de mere følsomme af slagsen; den ‘naturlige’ konflikt mellem producer, manuskriptforfatter og instruktør. Derudover lærer du hÃ¥ndværket: faserne i manuskriptudviklingen, hvordan du beregner posterne i et budget, skaber en troværdig finansieringsplan og skaffer pengene til filmproduktion. I fiktion, dokumentar og animation er den tekniske udførelse, finansiering og kunstneriske tilgang forskellig. Men modulet giver et samlet overblik over produktionsfaserne gennem den store fiktionsmodel, der omfatter alt fra manuskriptnedbrydning, produktionsplan, dagsprogrammer, økonomi og jura mm. Vi gennemgÃ¥r bl.a.:
• Leje af udstyr
• Sponsorering
• Rettigheder og kontraktkendskab
• Gennemgang af budgetposter
• Støtte- og financieringsformer I Danmark og udlandet
• Produktionsplanlægning
• Finansiering og financeringsmodeller
Den sidste dag præsenterer dig for nøglerne til hvordan du fundraiser til din produktion.
MODUL 15: Udvikling, optagelse og klipning
16. april – 8. juni, v./Rene Bo Hansen
Du har nu tillært dig almene filmkundskaber. Det er pÃ¥ tide at du kommer i gang med at konkretisere udviklingen af din egen film, hvor du kan trække pÃ¥ alt det du har lært i de foregÃ¥ende uger. Men udviklingsmodulet er pÃ¥ en mÃ¥de ogsÃ¥ en hel ny start – for nu handler det om at prøve dokumentarfilmsproduktion pÃ¥ din egen krop. Undervisernes opgave er, at hjælpe dig med at fÃ¥ styr pÃ¥ din idé, dit materiale og udviklingen af din personlige filmstil. Vi vil bl.a.:
• gennemgå forskellige strategier for dokumentarfilm og arbejdsmetoder – og se på hvor din filmidé passer ind
• undersøge hvordan du kan inspireres af virkemidler de forskellige dokumentargenrer bruger
• diskutere, hvor de etiske grænser går for din film, når du arbejder med virkeligheden som råmateriale
Udviklingen af dit eget filmprojekt bliver understøttet af undervisningsoplæg i klasselokalet og individuel vejledning. Der vil være tid til med praktiske øvelser at imødegå de problemer, som du løber ind i med netop dit projekt og introducere dig for nogle af de løsningsmodeller, som typisk anvendes indenfor genren. Der vil være løbende supervision både under disse og i klippefasen.
Indlagt i modul 15: Kamera workshop
30. april – 3. maj, -åbent modul v./Simon Plum
På denne uges kamera workshop styrker du evnen til at optage driftsikkert, kreativt og med den rigtige dækningsstrategi. Du bliver ført igennem en serie optagesituationer og deres æstetik, fx.:
• dokumentationer af arbejde
• dokumentariske sekvenser
• kulturindslag
• klassiske og kontrollerede interviewsituationer, så de er udtryksfulde
Vi udvælger visuelt udfordrende motiver og lader os inspirere af andres eksempler. Vi benytter teori med cases og eksempler i den udstrækning, det kan inspirere og omsættes direkte til praksis.
Undervisningen vægter praktiske øvelser med supervision og gennemsyn – og disse gentages gerne, da godt kameraarbejde er et spørgsmÃ¥l om at styrke ’dagsformen’. Derfor stopper vi ikke før du har den grundlæggende rutine pÃ¥ plads – og optagelserne demonstrerer din evne til at skabe gode og personlige billeder ved hjælp af perspektiv, bevægelse, forhÃ¥ndenværende lys og enkle lyskilder. Først da er du i stand til at skabe en dokumentarfilm med nerve.
